En mulig ny forbindelse hen over havnen
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg vælger et lokaludvalgsmedlem til sammen med 2. næstforperson Anton Skovle at repræsentere lokaludvalget i dialogen om en mulig ny forbindelse hen over havnen.
Problemstilling
Kommunens konsulent på en udvidet foranalyse for en mulig ny forbindelse hen over havnen har inviteret lokaludvalgets 2. næstforperson Anton Skovle til dialog om projektet.
Han og lokaludvalgets tidligere 1. næstforperson Jens Erik Frandsen har hidtil repræsenteret lokaludvalget i dialogen om dette projektet.
Løsning
Lokaludvalget vælger et lokaludvalgsmedlem til sammen med Anton Skovle at repræsentere lokaludvalget i dialogen om en mulig ny forbindelse hen over havnen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Anton Skovle og lokaludvalgsmedlemmet, som lokaludvalget måtte vælge, orienterer lokaludvalget om projektet, når der er nyt.
Beslutning
Lokaludvalget valgte Niels Kongshaug, Michael Thorup og Kjeld A. Larsen til sammen med Anton Skovle at repræsentere lokaludvalget i dialogen om en mulig ny forbindelse hen over havnen.