Mødedato: 15.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Evaluering af Arkitekturhovedstad 2023

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Drøftelse og beslutning i mødet den 11. april 2024

I mødet den 11. april 2024 drøftede lokaludvalget Teknik- og Miljøforvaltningens opsamling på arkitekturåret 2023, som ses i bilaget.

Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:

  • Hvem har fået noget ud af arkitekturåret?
  • Lokaludvalget kan evaluere arkitekturåret.
  • Folk vil have traditionelt byggeri. Mange arkitekter tegner noget virkelighedsfjernt.
  • Har arkitekturåret ført til vidensspredning til almindelige mennesker?
  • Det virker som om, at der et et skel mellem Teknik- og Miljøforvaltningens opsamling på arkitekturåret og beboernes oplevelse af arkitekturåret.
  • Har arkitekturåret sat sig varige spor? Hvad kan man se fra arkitekturåret nu?
  • Genanvendelse var et centralt tema i arkitekturåret, men hvordan indgår det i evalueringen?
  • Der har været holdt mange møder, men det var ikke involvering. Aktiviteterne var ukendt for de fleste.
  • Plasticpavillonen på Gl. Strand var et godt projekt.
  • Betonflåden ved BLOX, hvor folk bader, må godt blive der. Den var en positiv oplevelse.
  • Lokaludvalget kan komme med input til den nationale arkitekturpolitik og til Københavns arkitekturpolitik.
  • Den nye facade på postterminalen på Kalvebod Brygge er et godt eksempel på, hvordan man omformer en eksisterende bygning fremfor at rive den ned.
  • Gutenberghus bør få en ny facade. Det vil bl.a. kunne give Nina Bangs Plads et løft.

Lokaludvalget valgte lokaludvalgsmedlemmerne Jep Loft og Michael Thorup til at skrive et udkast til papir om arkitekturåret, som lokaludvalget kunne tage stilling til i et kommende lokaludvalgsmøde.

I bilaget ses svar af 17. maj 2024 fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Jep Loft og Michael Thorup om budget for aktiviteter og regnskab i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023.

 

Drøftelse og beslutning i mødet den 13. juni 2024

Jep Loft og Michael Thorups udkast til evaluering af arkitekturåret var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 16. maj 2024, men blev ikke behandlet. 

Udkastet til evaluering var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 13. juni 2024. Lokaludvalgets drøftelse og beslutning:

  1. Lokaludvalget drøftede evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • At kommunen har brugt 6,5 mio. kr. på aktiviteter i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023, er billigt.
    • Konklusionen i linje 3-5 på side 1 skal ikke med i evalueringen.
    • Kontakten til borgerne manglede.
    • Kommentarerne i linje 29-33 på side 1 om projekter i andre bydele skal ikke med i evalueringen.
    • Evalueringen skal ikke skyde på alle arkitekter. Lokaludvalget skal alliere sig med de fornuftige arkitekter.
    • Evalueringen skal fremhæve, at bæredygtighed skal integreres i arkitekturen.
    • Evalueringen skal fremhæve, at nyt byggeri skal passe til omgivelserne.

  2. Lokaludvalget udsatte sagen til et kommende møde, idet Michael Thorup og Jep Loft reviderer evalueringen i henhold til ovennævnte bemærkninger.

 

Indstillingen nedenfor er ændret i forhold til indstillingen, som var på lokaludvalgets dagsorden den 13. juni 2024. I bilaget ses Michael Thorup og Jep Lofts reviderede forslag til evaluering af Arkitekturåret 2023.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg sender evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget, til Teknik- og Miljøudvalget.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Michael Thorup af 6. juni 2024

"Jep Loft og undertegnede har fået indsigt i økonomi vedr. Arkitekturår 2023. Kommunen har brugt 6,6 Mio. Heraf  3,4 Mio til borgerinformation og presse. Jeg ønsker at udvalget drøfter, om vi synes, at det er et rimeligt beløb og om vi har spørgsmål til de enkelte poster."

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget sender evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget, til Teknik- og Miljøudvalget.

Forperson Bent Lohmann har forstået, at drøftelsen i mødet den 13. juni 2024 bl.a. omfattede en drøftelse af økonomien vedr. Arkitekturåret 2023, jf. medlemsforslaget fra Michael Thorup, hvorfor der i denne sag ikke er en indstilling om at drøfte dette tema igen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Til top