Mødedato: 15.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter om det skal tage initiativ til en koordinering med de berørte lokaludvalg om fælles initiativer vedr. Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5.
  2. at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter relevante pointer vedr. Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5, som andre lokaludvalg også kan bruge, hvis de vil.  

Problemstilling

Metroselskabet søgte den 20. juni 2022 om igangsættelse af miljøvurderingsproces for metrolinje M5.
Projektet er af en sådan karakter, at det kræver, at miljøpåvirkningerne belyses i en miljøkonsekvensrapport (VVM) før etablering og drift.

Københavns Kommune er sammen med Trafikstyrelsen myndighed for miljøvurderingen af projektet.

I miljøkonsekvensrapporten undersøges både en sydlig løsning, der går fra København H over Amager til Lynetteholm og videre til Østerport samt en nordlig løsning, der går fra Østerport til Lynetteholm. Alle relevante og de mest vidtgående miljømæssige påvirkninger i både anlægs- og driftsfasen for de to løsninger, stationer og forskellige alternativer fremgår af rapporten.

Rapporten, der er i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen i perioden 1. august-26. september 2024, angår bl.a. et område ved Sant Jørgens Sø samt Østre Anlæg og et område ved Østerport.

Link til høringen på Bliv Hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/miljokonsekvensrapport-metrolinje-m5

Medlemsforslag

Medlemsforslag fra Kjeld A. Larsen:

"I virkeligheden giver det jo ingen mening at lave et høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapporten for M5 alene for Indre By, når det drejer sig om et omfattende/omkalfatrende projekt for flere adskillige lokaludvalg. Hvad med at tage initiativ til en koordinering med de lokaludvalg, som vil blive berørt af projektet i de kommende årtier?"

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter, om det skal tage initiativ til en koordinering med de lokaludvalg, fx. med henblik på at holde et fælles møde, afklare eventuelle fælles problemstillinger mv.

I mødet den 15. august 2024 kan lokaludvalget desuden drøfte og beslutte relevante pointer, som andre lokaludvalg også kan bruge, hvis de vil. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Lokaludvalget skal beslutte sit høringssvar i mødet den 12. september 2024.

Når den offentlige høring er afsluttet, udarbejder Københavns Kommune en hvidbog over alle høringssvarene. Hvidbogen f.rventes behandlet i Borgerrepræsentationen ultimo 2024 sammen med godkendelse af miljøkonsekvensrapporten og § 25-tilladelsen. Den endelige udstedelse af § 25-tilladelsen forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov for projektet.

Når Metroselskabets ejerkreds – staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune – har besluttet, om der skal anlægges en metrolinje og i givet fald hvilken, skal Folketinget vedtage en anlægslov, inden Metroselskabet kan gå i gang med at anlægge metrolinje M5.

Borgerdialog

Metroselskabet og Københavns Kommune inviterer til to borgermøder, hvor projektet og miljøkonsekvensrapporten vil blive præsenteret.

Det ene borgermøde holdes den 21. august 2024 kl. 19-21 i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18.

Det andet borgermøde holdes den 27. august 2024 kl. 16-18 og er et digitalt borgermøde. Mødet kan tilgås via metrolinjem5.kk.dk

Til top