Mødedato: 15.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Parktræf i Ørstedsparken og i Østre Anlæg

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at finansiere mad til deltagerne til parktræffene i Ørstedsparken og i Østre Anlæg, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for.

Indstilling

 
Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg finansierer mad til deltagerne i parktræffet i Ørstedsparken den 19. august 2019 og i parktræffet i Østre Anlæg den 27. august 2019, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for, idet det vil give børnefamilier mulighed for at deltage.

  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kr. til maden samt til leje af borde til at sætte maden på.

  3. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere, der sammen lokaludvalgets medlemmer af parkbrugerrådene for Ørstedsparken og Østre Anlæg står for servering af maden til de to parktræf.

Problemstilling

Københavns Kommune har besluttet at nedsætte midlertidigt parkbrugerråd for hhv. Ørstedsparken og Øster Anlæg, idet kommunen ønsker at udarbejde udviklingsplaner for parkerne. 

Parkbrugerrådene skal bidrage med gode ideer og konstruktiv kritik til planerne. Parkbrugerrådene sammensættes af medlemmer af Det Grønne Råd, Indre By Lokaludvalg, repræsentanter for naboer og faste brugere m.fl. En udviklingsplan afstikker rammerne for udviklingen af parken og fastlægger de overordnede retningslinjer for den fremtidige drift af området. Nye tiltag i parken, omlægninger og lignende skal således fremgå af udviklingsplanen for at kunne realiseres.

Indre By Lokaludvalg udpegede Jens Erik Frandsen og Anton Skovle til parkbrugerrådene for hhv. Ørstedsparken og Østre Anlæg.  Bent Lohmann er deres suppleant.

Som led i udarbejdelsen af udviklingsplanerne for de to parker afholder Teknik- og Miljøforvaltningen et parktræf i Ørstedsparken den 18. august og et parktræf i Østre Anlæg den 27. august 2019. Parktræffene er offentlige og er åbne for alle borgere.

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at der til deres parktræf-arrangementer normalt deltager 15-60 personer.

I lokaludvalgets møde den 13. juni 2019 blev det foreslået, at lokaludvalget betaler for mad til arrangementerne, så børnefamilier har mulighed for at deltage.

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget betaler for pizza og vand til deltagerne i  parktræffene i Ørstedsparken den 19. august 2019 og i Østre Anlæg den 27. august 2019, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for, så børnefamilier har mulighed for at deltage. Parktræffene starter kl. 16.30. Endvidere foreslår formanden, at lokaludvalget lejer borde til at sætte maden på.

Endelig foreslår formanden, at lokaludvalget udpeger tovholdere, der sammen lokaludvalgets medlemmer af parkbrugerrådene for Ørstedsparken og Østre Anlæg står for servering af maden til de to parktræf.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes en ramme på 20.000 kr. til formålet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen betaler for annoncering i de lokale aviser af de to parktræf.  Sekretariatet orienterer på lokaludvalgets hjemmeside, facebookside og nyhedsbrev om muligheden for mad i forbindelse med de to parktræf.

Parktræffet i Ørstedsparken holdes den 19. august 2019, mens parktræffet i Østre Anlæg holdes den 27. august 2019.

Parkbrugerrådenes 2. og sidste møde holdes i oktober 2019.

 

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte, at det finansierer mad til deltagerne i parktræffet i Ørstedsparken den 19. august 2019 og i parktræffet i Østre Anlæg den 27. august 2019, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for, idet det vil give børnefamilier mulighed for at deltage.

  2. Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. til maden samt til leje af borde til at sætte maden på.

  3. Lokaludvalget udpegede Gunna Starck og Jens Erik Frandsen til at stå for servering af mad i forbindelse med parktræffet i Ørstedsparken.


  4. Lokaludvalget udpegede ikke tovholdere til at stå for servering af mad i forbindelse med parktræffet i Østre Anlæg.
Til top