Mødedato: 15.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

Beslutning

Kommende arrangementer og møder mv.

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget med mail har fået dels en oversigt over kommende arrangementer og møder mv., dels en mødeplan for lokaludvalgets møder i 2019 og 2020. 

 

Trafikmålinger

Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil foretage trafikmålinger før og efter åbningen af Cityringen, så man se, hvordan trafikmønstret ændrer sig. Forvaltningen tæller normalt 18 steder ved søsnittet, dvs. ringen rundt om Søerne og havnen. I 2019 og 2020 vil man tælle yderligere 12 steder, som udpeges i samarbejde med Metroselskabet.

 

Vedtagelsen af Budget 2020 udskudt

Bent Lohmann oplyste, at som følge af den udskudte Økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen er processen vedr. kommunens Budget 2020 udskudt. Forhandlingerne starter den 27. september og Borgerrepræsentationen skal vedtage budgettet den 31. oktober 2019. Undervejs får lokaludvalgene budgetforslaget i høring.

 

Daginstitutioner

Bent Lohmann oplyste, at det giver problemer for forældre, at daginstitutionerne holder sommerlukket i 3 uger. Der er forældre, som må flytte deres ferie for selv at kunne passe deres børn. Han foreslog, at lokaludvalget spørger borgerpanelet, hvad sommerlukningen betyder for børnefamilierne.

Lean Milo foreslog, at lokaludvalget opsøger daginstitutionerne for at få overblik over forældrenetværk og/eller for at medvirke til at få netværk dannet.

 

Restaurantskib Oranjes udeservering

Ingolf Ibus bad sekretariatet følge op på henvendelsen fra restaurantskibet Oranje i Nyhavn om, at forvaltningen ikke vil give restauranten tilladelse til udeservering. Lokaludvalget fik henvendelsen i juli måned.

 

Statens Naturhistoriske Museum

Ingolf Ibus oplyste, at Statens Naturhistoriske Museum har inviteret ham til møde om museets igangværende byggeri i Botanisk Have.

Til top