Mødedato: 15.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Buslinje 11A
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg skal godkende en henvendelse til Økonomiforvaltningen og Movia.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter nedlæggelsen af buslinje 11A.
- at Indre By Lokaludvalg godkender en henvendelse til Økonomiforvaltningen og Movia.
Problemstilling
I forbindelse med forliget om København Kommunes budget 2015 blev det vedtaget, at buslinje 11A nedlægges. I forbindelse med den politiske behandling af foreslaget fremgik det, at Økonomiforvaltningen foreslog, at buslinje 11A skulle nedlægges grundet de høje omkostninger pr. passager. Omkostningerne på 11A er opgjort til 32,27 kr./passager, sammenlignet med gennemsnitlige omkostninger for busser gennem København på 3,62 kr./passage. Nedlæggelsen af buslinje 11A betyder en besparelse på 8 mio. kr. i 2015 og 20 mio. kr. årligt fra 2016. Det bemærkes i Økonomiudvalgets effektiviseringsforslag til budget 2015 (se bilag), at den lille el-buslinje 11A har ganske få passagerer og har ikke nogen særlig betjeningsmæssig betydning - heller ikke for turister. Det bemærkes også, at linjen fra starten har været en forsøgslinje, og at det er forvaltningens vurdering, at der nu ikke længere indhentes ny viden med denne linje.
I lokaludvalgsmødet d. 11. december 2014 beklagede lokaludvalgsmedlem Lis Langsø nedlæggelsen af buslinje 11A.
En borger har efterfølgende bl.a. skrevet til lokaludvalget:
Hvad gør I og hvad har I gjort for at stoppe nedlægning af 11A, som så mange af os her bruger? 11A er eneste forbindelse fra kvarteret omkring kanalen til Nørreport (indtil Metroen kommer) - ellers skal man via enten Rådhuspladsen bus/bus eller Kgs. Nytorv bus/metro for at komme frem og tilbage. Det er da for bøvlet? Tidligere gik her Linie 14, som stoppede da de begyndte at grave Nørregade op - jeg foreslår at I allerede nu varmer kommunen/Movia op til at genindsætte 14’eren når man er færdige. Hvis I overhovedet ikke har været involveret i lukningen af 11A, så er der noget helt galt. Så kan de jo finde på hvadsomhelst.
Derudover har der været indlæg i Cityavisen, hvor blandt andet Nyhavnsgruppen beklager den forringede busservice (se bilag).

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter nedlæggelsen af bus 11A. Derudover foreslåes det at sende følgende henvendelse til Økonomiforvaltningen og Movia.
"Indre By Lokaludvalg har bemærket, at buslinie 11A er blevet nedlagt, hvilket har ført til lokal debat, blandt andet i Cityavisen, og rejst spørgsmål om busbetjeningen i flere af Indre Bys kvarterer. Indre By Lokaludvalg beder derfor om, at Økonomiforvaltningen og/eller Movia besvarer følgende spørgsmål:
1) Hvordan dækkes behovet for busbetjening på den strækning, som linje 11A, linje 14 og linje 66 tidligere betjente, herunder Gammelholm, Nyhavn, Frederiksstaden og Middelalderbyen? Hvad har forvaltningen i den forbindelse overvejet i forhold til gangbesværede borgeres mulighed for at komme rundt?
2) De små eldrevne busser, som betjente linje 11A, har efter lokaludvalgets mening været meget velegnede til bustransport i Indre By. Hvad skal der ske med busserne nu?
3) Kunne man bruge erfaringerne med de små eldrevne busser i forbindelse med turisttransport i Indre By generelt? I så fald, er det noget, som forvaltningen vil gå videre med?
Venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand."

Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender henvendelsen til Økonomiforvaltningen samt Movia.
Beslutning
1. Indre By Lokaludvalg drøftede sagen.
2. Indre By Lokaludvalg ønskede følgende opmærksomhedspunkter tilføjet til henvendelsen til forvaltningen.
2. Indre By Lokaludvalg ønskede følgende opmærksomhedspunkter tilføjet til henvendelsen til forvaltningen.
- Fremtidsperspektivet - hvad er planerne for den fremtidige busdrift i Indre By efter cityringens åbning i 2019? Lokaludvalget ønsker en orientering om Bynet 2018-projektet. Fremtidsperspektivet skrives frem som udgangspunkt / indledning i henvendelsen.
- Manglende busbetjening er et generelt problem for beboere i Indre By - ikke kun for ældre og gangbesværede
- De skrottede busser kan måske anvendes til varetransport i Indre By, f.eks. Citylogistik-projektet.
- De skrottede busser kan måske anvendes til at løse problemet med de nuværende turistbusser - eksempelvis kan de cirkulere i kanten af middelalderbyen og /eller indsættes som turistbusser fra krydstogtterminalen og ind til centrum.
- Der er behov for evaluering af linie 11A i forhold til de forventninger der oprindeligt var til rutens passagergrundlag. Indre By stiller spørgsmålstegn ved det talmateriale, der ligger til grund for rutens nedlæggelse.
- Der er behov for en evaluering af, hvorfor linie 11A ikke blev brugt af flere, f.eks. i forhold til markedsføring af bussen, bussens linieføring, frekvens mv.