Mødedato: 15.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Drøftelse af Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter "Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg" - se bilaget.
  2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger et lokaludvalgsmedlem til på et offentligt orienteringsmøde den 20. januar 2015 at fortælle om lokaludvalgets holdning til sagen; baseret på drøftelsen i lokaludvalgets møde.
  3. at Indre By Lokaludvalg tager endelig stilling til "Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg" i sit møde den 19. februar 2015

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt "Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg" i offentlig høring via bliv hørt-portalen med svarfrist den 20. februar 2015. 

Forvaltningen skriver, at planerne gør det muligt at fortætte erhvervsbebyggelsen på Oslo Plads til højre for Østerport Station. Bebyggelsen skal tilføre området et mere bymæssigt præg og samtidig indordne sig i områdets kulturhistoriske miljø. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætning om at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik til kontor- og serviceerhverv. 

Forvaltningen har inviteret til offentligt orienteringsmøde om sagen tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19-21 i Teatersalen på Institut Sankt Joseph, Dag Hammarskjoelds Allé 17. Lokaludvalget står som medarrangør, da det er aftalt, at Bent Lohmann er ordstyrer på mødet og at lokaludvalget i starten af mødet kan komme med sine bemrækninger til sagen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter lokalplanforslaget. Drøftelsen kan fx. tage udgangspunkt i lokaludvalgets høringssvar til udkastet til lokalplanforslag, som lokaludvalget vedtog den 10. marts 2014 - se bilaget.

Endvidere foreslår formanden, at lokaludvalget bemyndiger et lokaludvalgsmedlem til på baggrund af drøftelsen at fremlægge lokaludvalgets holdning på det offentlige orienteringsmøde den 20. januar 2014.

Endelig foreslår formanden, at lokaludvalget tager endelig stilling til sagen i mødet den 19. februar 2015, bl.a. på baggrund af borgernes kommentarer på borgermødet og de høringssvar, borgerne måtte lægge på bliv hørt-portalen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.
Sekretariatet orienterer Østerbro Lokaludvalgs sekretariat om beslutningen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede sagen.
  2. Lokaludvalget udpegede Niels Friis og Helle Bonnesen til at udarbejde et skrifteligt oplæg om lokaludvalgets holdning i sagen. Bent Lohmann fremlægger oplægger på borgermødet. 
  3. Lokaludvalget tager endelig stilling til "Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg" i sit møde den 19. februar 2015.
Til top