Mødedato: 15.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Navngivning af plads i Nyboder

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om navngivning af en plads i Nyboder.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg svarer Vejnavnenævnet, at lokaludvalget intet ser til hinder for at følge Nyboder Beboerforenings ønske om at navngive en plads i Nyboder "Nyboder Plads", idet lokaludvalget dog ikke har foretaget høring af hverken beboere i eller ejeren af området , jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Nyboder Beboerforening har henvendt sig til Vejnavnenævnet i Københavns Kommune med et ønske om at navngive en unavngiven plads ved Nyboder. Vejnavnenævnet har besluttet at foreslå, at den unavngivne plads navngives Nyboder Plads, sådan som Nyboders Beboerforening har foreslået. Vejnavnenævnet har bedt lokaludvalget om et høringssvar. Svarfristen er den 30. januar 2015.

Løsning

Lokaludvalgets kontaktperson i kvarteret, Jens Erik Frandsen, skriver:
"Jeg har set på området og har svært ved at finde indvendinger mod det ansøgte fra beboerforeningen. Umiddelbart kunne man pege på, at en plads i Nyboder kunne have navn efter Christian IV, men på pladsen mellem Øster Voldgade, Krokodillegade og Kronprinsessegade - der i øvrigt er noget større end omhandlede - er placeret statuen af Christian IV, hvilket ville gøre det mere naturligt at opkalde denne plads efter ham.

Ligeledes finder jeg ikke, at der lige netop i denne forholdsvise lille sag er tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en borgerdialog, hvilket også skyldes, at forslaget er rejst af områdets beboerforening. Da den eventuelle navngivning af pladsen ikke ændrer på boligmassen eller nummeringen af de respektive opgange har jeg vurderet, at en henvendelse til ejeren/administratoren af områdets boliger kan undlades - dette bør måske nævnes over for kommunen.

Jeg skal således foreslå, såfremt udvalget er enige på næste møde, at udvalget ganske kort besvarer henvendelsen med, at sagen har været drøftet på vores januar møde og at udvalget intet ser til hinder for at følge beboerforeningens ønske, idet der dog ikke er foretaget høring af hverken beboere i eller ejeren af området."
 
Formanden foreslår, at lokaludvalget følger ovenstående indstilling.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Vejnavnenævnet.

Beslutning

Godkendt.
Til top