Mødedato: 15.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Ønsker til kommunens Budget 2016
Indre By Lokaludvalg skal beslutte ønsker til Københavns Kommunes budget for 2016.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende ønskelisten til Københavns Kommunes budget for 2016, der fremgår af løsningsafsnittet, til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Lokaludvalget drøftede ønsker til kommunens Budget 2016 i sit møde den 11. december 2014 og besluttede at bemyndige formanden til i
samarbejde med Hans-Henrik T. Ohlsen og Kjeld A. Larsen at udvælge og sende de forslag, der ikke indebærer driftsudgifter, til partierne i Borgerrepræsentationen, således at de kan komme i spil i forbindelse med sagen i Borgerrepræsentationen om overførsel af uforbrugte midler fra 2014 til 2015. Endvidere besluttede lokaludvalget at tage stilling til de øvrige forslag i mødet den 15. januar 2015.
Den 23. december 2014 sendte formanden følgende ønsker vedrørende overførselssagen til Borgerrepræsentationen:
- Storbyhaver
- bedre rammer for motion på stier og gader
- Brede cykelstier og mange cykelstativer
- Aktiviteter i medfør af Støjhandlingsplan
- Plan for trafikafviklingen i Indre By i 2019
- Udvikling af Rådhuspladsen-området og arkitektkonkurrence vedr. skybruds-projektet for H.C. Andersens Boulevard
- udvikling af Nørreport-området
- Udvikling af området syd for Kastellet
- Plan for renovering af den sydlige del af Østre Anlæg
- Projektgruppe vedr. ufrivillig ensomhed blandt ældre
- Bedre forhold for hjemløse
- Kampagne mod diskrimination af unge københavnere med anden etniske herkomst end dansk
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget sender nedenstående ønsker vedrørende kommunens Budget 2016 til Borgerrepræsentationen:
Kultur- og Fritidsudvalget
1. Vinterbad
Der bør etableres et vinterbadeanlæg et passende sted på Indre By-siden af i Inderhavnen. I 2016 kunne man afsætte midler til projekteringen af det, så man har et grundlag for en borgerdialog om det.
Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget
2. Skøjtebane
Med metrobyggeriet har Indre By midlertidigt mistet sin skøjtebane på Kgs. Nytorv. En storby med respekt for sig selv bør have en centralt beliggende skøjtebane. Indre By bør have en, fordi bydelen er underforsynet med idrætsfaciliteter, og derudover kan en skøjtebane være en attraktion for bydelens mange turister. Det kunne fx. være i gårdspladsen i Kunsthallen Charlottenborg, der er afskærmet mod vind. Her kunne man, indtil Kgs. Nytorv er retableret, midlertidigt anlægge en CO2-neutral skøjtebane.
3. Midlertidige byrum
Byggepladserne i Indre By generer og irriterer og bidrager negativt til oplevelsen af bydelen. Men Byens Hegn er et godt eksempel på, hvordan man kan få kultur ud af et ellers trist byggehegn. Vi forestiller os en systematisk brug af byggehegn til kunst. Endvidere forestiller vi os opgradering af eksisterende byrum til brug for fritidsaktiviteter mm., som erstatning for de byrum, der er mistet, sålænge der bygges. For eksempel vil der kunne etableres midlertidige markeder og mindre butikker i containere omkring byggepladser.Vi foreslår, at der afsættes midler til dette. For private bygherre bør man stille krav om at bidrage positivt til bydelen på denne måde.
Teknik- og Miljøudvalget
4. Metroforpladser
Der er en plan for, hvordan arealerne omkring de kommende metrostationer i Indre By skal udformes. Det er aftalt med Metroselskabet. Borgerrepræsentationen bør tænke videre og afsætte midler til forskønnelse og forbedring af den del af metroforpladserne, der ikke indgår i aftalen med Metroselskabet – og allerede nu tage fat på at forskønne og forbedre, der hvor det er muligt, uden at
genere metrobyggeriet.
5. Puljer til forgrønnelse
Med udgangspunkt i kommunens Klimaplan bør der afsættes midler i 2016 og årene frem til forgrønnelse af bygninger i Indre By. Forgrønnelsen kan tage noget af luftforureningen, ligesom den virker støjdæmpende og afkølende og således modvirker skybrud. Endvidere vil det have en gavnlig effekt på absorbering at regnvand og dermed være medvirkende til mindre belastning af
kloaksystemerne.
Vi forestiller os tre puljer:
1. en pulje til forgrønnelse af kommunens egne bygninger i Indre By, som de stående udvalg kan trække på – vel først og fremmest Økonomiudvalget, eftersom det får Københavns Ejendomme under sig.
2. en pulje til forgrønnelse af statens bygninger i Indre By, som ministerierne og styrelserne kan søge om penge fra.
3. en pulje til forgrønnelse af egnede private bygninger, som private ejendomsejere kan søge om penge fra.
Et krav til de, der får forgrønnelsesstøtte, kunne være, at de skal benytte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn som rådgivere, så kommunen har sikkerhed for, at forgrønnelsen fagligt er i orden. Hvis man tænker videre, kunne vilkår for støtten fastsættes af Miljøpunktet, ligesom sagsbehandlingen af ansøgningerne kunne foregå dér.
6. Projektet "Til Havns" og visionen "En havn fuld af muligheder"
Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg gennemførte i 2013 en idékonkurrence for Inderhavnen og kanalerne. Vi modtog 33 forslag. Lokaludvalgene har i samarbejde med vinderen udviklet på projektet "Til Havns".
Muligheden for bred offentlig tilgang til og rekreative ophold ved vandet er kernen i projektet. Det består af en stor ponton, der bl.a. indeholder et undervandskammer, hvor man kan betragte livet under havnens overflade, samt flere mindre pontoner, der kan bruges til mange forskellige aktiviteter – f.eks. rekreation, bevægelse, leg og kunst. Pontonerne etablerer en ikke-kommerciel platform, der giver en
direkte adgang til vandet. Projektet henvender sig til borgere, kultur- og sportsforeninger, skoler og andre børneinstitutioner samt turister. En sekundær målgruppe er diverse ildsjæle, firmaer og fonde, der arrangerer kultur- og sportsaktiviteter. Alle pontoner er mobile, og kan derfor bugseres rundt til forskellige lokationer i havnen og kanalerne, når de ikke er på deres udgangslokation.
Tanken er at videreudvikle projektet i samarbejde med en forening, som vi vil danne. Foreningen skal have have udvikling af drift af pontonerne som sit formålet. De to lokaludvalg har kontakt til By & Havn, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania om finanisering
og samarbejde om udviklingen af projektet, som vi stiler mod at indvie i sommeren 2016. Leje af vandareal og kajstrækning vil være en driftsudgift for projektet. Det kunne være en udgift, som kommunen afholdte de første år, idet projektet ligger fint i tråd med kommunens vision "En havn fuld af muligheder" og kunne være det første eksempel på, hvordan visionen tænkes omsat til noget håndgribeligt.
7. Offentlige toiletter
Lokaludvalget foreslår, at Borgerrepræsentationen afsætter midler i Budget 2016 og frem til at betale cafeer og lignende for at stille deres toiletter til rådighed for offentligheden for dermed at udvide antallet af toiletter, som offentligheden kan benytte. Alternativ kunne kommunen som modydelse for at stille offentligt areal gratis til rådighed for cafeer og restauranters udendørserveringer kræve, at cafeerne og restauranterne stiller deres toiletter til rådighed for offentligheden.
Endvidere foreslår lokaludvalget, at der afsættes midler til at indrette offentlige toiletter i eksisterende bygninger, eksempelvis i tomme erhvervslejemål.
Sundheds- og Omsorgsudvalget
8. Sundhedshus
Borgerne i Indre By er tilknyttet sundhedshuset i Randersgade på Østerbro. Lokaludvalget mener, at bydelen bør have sit eget, centralt placerede sundhedshus og foreslår, at der i 2016 afsættes midler til udvikling af et sådant. Det kunne placeres i et tomt erhvervslejemål.

Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden sender et brev om lokaludvalgets ønsker til kommunens Budget 2016 til Borgerrepræsentationens medlemmer samt til de forvaltninger, ønskerne angår.
BILAG
Inspirationskataloget "Frivillighed i det fri" (ikke på papir)
https://subsite.kk.dk/eDoc/Teknik-%20og%20Miljoeudvalget/07-02-2011%2015.00.00/Referat/11-02-2011%2017.01.50/6103976.PDF
Læs om lokaludvalgets idékatalog for Rådhuspladsen-området her (ikke på papir):
http://www.indrebylokaludvalg.kk.dk/artikler/r-dhuspladsen-skal-indbyde-ophold
Læs om lokaludvalgets idékatalog for Nørreport-området her (ikke på papir):
http://www.indrebylokaludvalg.kk.dk/artikler/skab-gr-nne-sammenh-nge-omkring-n-rreport

Beslutning
Godkendt.