Mødedato: 14.12.2023, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27
Referat og godkendelse af dagsordenen
Lokaludvalget skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2023
- at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 9. november 2023
- at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.
Problemstilling
Lokaludvalget skal drøfte referaterne af lokaludvalgsmøderne den 12. oktober og den 9. november 2023 samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.
Løsning
Referater
Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.
Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.
Bilag
1. Link til referatet af lokaludvalgets møde den 12. oktober 2023:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-12102023/referat
2. Link til referatet af lokaludvalgets møde den 9. november 2023:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-09112023/referat
2.1. Link til referatet af tillægsdagsordenen:
Beslutning
- Referatet af lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2023: Til punkt 9 "Høringssvar om Jernbanebyen i Vesterbro Lokaludvalgs område" bemærkede Sally Mountfield, at hun havde foreslået, at der blev udarbejdet et udkast til program for et seminar for lokaludvalget, men at hun ikke havde foreslået, at forpersonskabet og sekretariatet skulle stå for det. Bent Lohmann bemærkede, at der på dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde er en indstilling om, at lokaludvalget udpeger lokaludvalgsmedlemmer til at planlægge og gennemføre seminaret.
- Referatet af lokaludvalgsmødet den 9. november 2023: Til punkt 4 "Status på Det Nye Sølund" bemærkede Sally Mountfield, at det er hendes opfattelse, at lokaludvalget besluttede at skrive til KAB-Bolig med henblik på en drøftelse af fremtidige byggerier, byrum mv. Lokaludvalget tiltrådte dette.
- Lokaludvalget godkendte en tillægsdagsorden med følgende punkter:
1. Lokaludvalgets støtte til børneforestillingen ”Hvem er du?”
2. Drøftelse af projektforslaget for implementeringen af del 1 af Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen.
- Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte tilføjelser.
- I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
19. Ændring i årsplan 2023-2024 (2025) for det lokale miljøarbejde
22. Status på lokaludvalgets 2023-pulje og 2024-pulje
23. Henvendelser til lokaludvalget, december 2023.