Mødedato: 14.12.2023, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Status på Det Ny Sølund

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal tage status på Det Nye Sølund til efterretning.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at Indre By Lokaludvalgs muligheder for at påvirke udformningen af facaden på Det Nye Sølund er udtømte.

Problemstilling

Byudviklingsgruppen

Byudviklingsgruppen drøftede Det Nye Sølund i sit møde den 29. november 2023. I bilaget ses et uddrag af referatet af mødet.

Lokaludvalgets beslutning den 9. november 2023

Det var meningen at lokaludvalget skulle drøfte resultatet af mødet den 6. november 2023 med KAB-Bolig i lokaludvalgsmødet den 9. november 2023. Imidlertid aflyste KAB-Bolig mødet, jf. mailen, der ses i bilaget.

I mødet den 9. november 2023 drøftede lokaludvalget situationen. Se uddrag af referatet af lokaludvalgsmødet i bilaget.

Sekretariatet noterede derudover følgende beslutning i lokaludvalgsmødet den 9. november 2023:

  • På forslag fra Bent Lohmann bemyndigede lokaludvalget ham til at skrive til Teknik- og
    Miljøudvalget om facaden på det planlagte byggeri.
  • På forslag fra Kjeld A. Larsen besluttede lokaludvalget at invitere Nørrebro Lokaludvalgs
    forperson til et lokaludvalgsmøde, så han kan orientere om Nørrebro Lokaludvalgs holdning til Det Nye Sølund.

Teknik- og Miljøudvalget

Lokaludvalgets beslutning om at skrive til Teknik- og Miljøudvalget var på baggrund af, at Teknik- og Miljøforvaltningen trak sagen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund”, Nørrebro" fra dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. november 2023.

I sit møde den 20. november 2023 anbefalede Teknik- og Miljøudvalget indstillingen i sagen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund”, Nørrebro" overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Bent Lohmann har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, at Indre By Lokaludvalg beder om, Borgerrepræsentationens beslutning om sagen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund”, Nørrebro" indeholder en passus om, at facade og tage på ”Det Nye Sølund” skal tilpasses den øvrige husrække ud mod Søerne.

Nørrebro Lokaludvalg

Nørrebro Lokaludvalgs forperson Mogens Petersen har ikke mulighed for at deltage i Indre By Lokaludvalgs møde den 14. december 2023.

Mogens Petersen tilkendegav den 22. november 2023 med mail til sekretariatet,

  • at Nørrebro ser frem til, at Sølund-projektet bliver færdigt
  • at kommunen i øjeblikket mangler plejehjemspladserne, hvilket gør det sværere at blive henvist til plejehjem for byens borgere
  • at projektet har været mange år undervejs og har haft en meget stor inddragelse af naboer og borgere i bydelen. Projektet er ændret markant én gang undervejs i det 10 år lange forløb. 
  • at Nørrebro Lokaludvalg synes, det er ærgerligt, at Indre By Lokaludvalg kommer i 11. time og vil have projektet ændret.  Det synes lokaludvalget ikke er respektfuldt i forhold til alle de interessenter, der har været inddraget undervejs.

Løsning

Det er forpersonskabets vurdering, at Indre By Lokaludvalgs muligheder for at påvirke udformningen af facaden på Det Nye Sølund er udtømte. Vurderingen begrundes med,

  • at den politiske proces vedr. sagen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund” afsluttes  med en beslutning i Borgerrepræsentationen den 14. december 2023
  • at KAB-Bolig har oplyst, at bygningerne er færdigprojekteret, og byggeriet er påbegyndt
  • at Indre By Lokaludvalgs ønsker ikke vækker genklang i Nørrebro Lokaludvalg. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Bilag

1. Link til indstilling til Borgerrepræsentationens møde den 14. december 2023 om sagen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund”, Nørrebro":

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-14122023/dagsorden/punkt-12

 

2. Link til hjemmesiden "Det Nye Sølund":

https://detnyesoelund.dk/


 

Beslutning

Til mødet forelå en rettet sagsfremstilling. Den rettede sagsfremstilling fremgår af referatet.


  1. Lokaludvalget tog til efterretning, at Indre By Lokaludvalgs muligheder for at påvirke udformningen af facaden på Det Nye Sølund er udtømte.
  2. Lokaludvalget tog til efterretning, at Bent Lohmann på vegne af lokaludvalget skriver til KAB-Bolig om fremtidige byggerier og byrum.

Til top