Mødedato: 14.11.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Meddelelser

Beslutning

Møde mellem lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningens plan- og byggesagsenheder

Bent Lohmann orienterede om et møde den 27. november 2024 mellem lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningens plan- og byggesagsenheder.

Offentligt orienteringsmøde om udeservering

Bent Lohmann mindede om, at lokaludvalget er vært for et offentligt orienteringsmøde den 28. november 2024 om udeservering. 

Julemiddag

Bent Lohmann mindede om, at lokaludvalget spiser en julemiddag sammen efter lokaludvalgsmødet den 12. december 2024. 

Folder om lokaludvalget

Lokaludvalget drøftede kort, hvem der har modtaget folderen om lokaludvalget, som blev husstandsomdelt i perioden 6.-8. november 2024.

Øster Søgade

Bent Lohmann orienterede kort om mødet den 7. november 2024 mellem lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningen om foranalyse vedr. ensretning af Øster Søgade.

Almene Boliger

Hans-Henrik T. Ohlsen efterspurgte et møde om almene boliger i Indre By.

Julemarkeder

Lokaludvalget drøftede kort julemarkederne, der er kommet på Kultorvet, Thorvaldsens Plads, Kongens Nytorv og i Havnegade.

Til top