B-sag: Budget for lokaludvalgets 2025-pulje
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender budgettet for 2025-puljen, som fremgår af økonomiafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger sekretariatet til at overføre lokaludvalgets støtte til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn for udførelse af det lokale miljøarbejde i 2025 i de rater, som nævnes i løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at sekretariatet overfører kommunens støtte til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn for udførelse af det lokale miljøarbejde i 2025 medio januar 2025, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
I 2025 er lokaludvalgets pulje på 1.588.700 kr. Det er 9.400 kr. mere end puljen for 2024.
Løsning
Med henvisning til budgetforslaget i økonomiafsnittet nedenfor:
Puljeansøgninger
Der foreslås en ramme på 400.000 kr. Det er det samme som den nuværende ramme. Lokaludvalget har disponeret 25.000 kr. af rammen.
Det lokale miljøarbejde
Den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Der pågår en afklaringsproces om spørgsmålet om, hvorvidt lokaludvalget vil forlænge driftsstøtteaftalen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Det træffer lokaludvalget tidligst beslutning om i mødet den 13. marts 2025, hvorfor den gældende driftsstøtteaftale tidligst ophører med udgangen af september 2025.
På den baggrund foreslås det, at lokaludvalget afsætter en ramme på 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2025, dvs. det samme beløb som i 2024. Pengene overføres til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Pengene skal anvendes i henhold til en årsplan for det lokale miljøarbejde i Indre By, som lokaludvalget skal beslutte i mødet den 12. december 2024.
I forbindelse med den gældende driftsstøtteaftale er det aftalt, at driftsstøtten fra lokaludvalget udbetales i rater på baggrund af en forudgående orientering fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om, hvordan det går med at indfri årsplanen. Denne praksis fortsættes i 2025: 50% af lokaludvalgets støtte udbetales til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn medio januar 2025, 25 % udbetales medio juni 2025 og 25% udbetales medio september 2025.
Københavns Kommunes støtte i 2025 til det lokale miljøarbejde på Christianshavn og i Indre By er på 843.423 kr. Sekretariatet overfører pengene til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn medio januar 2025 for udførelse af lokalt miljøarbejde i 2025 i Indre By og på Christianshavn.
I 2024 har Christianshavns Lokaludvalg betalt 150.000 kr. til det lokale miljøarbejde. Christianshavns Lokaludvalg beslutter den 27. november 2024 sit budget for 2025 og herunder hvor meget det vil afsætte til det lokale miljøarbejde i 2025.
Borgerdialogaktiviteter
Der foreslås en ramme på 293.700 kr. Det er lidt mindre end den nuværende ramme på 323.262 kr.
I andre sager på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 14. november 2024 foreslås det, at der af rammen til borgerdialogaktiviteter afsættes
- en ramme på 25.000 kr. til et borgermøde om turismen i Indre By
- en ramme på 45.000 kr. til et offentligt bydelsmøde den 23. april 2025 som led i en revision af Indre By Bydelsplan
- en ramme på 25.000 kr. til et eller to borgermøder om Nyboder.
Egne projekter
Der foreslås en ramme på 200.000 kr., hvilket er lidt mere end den nuværende ramme på 180.716 kr.
Lokaludvalget besluttede den 10. oktober 2024 at afsætte en ramme på 33.000 kr. på 2025-budgettet til et eget projekt "Lysfestival på Søerne".
Som et "eget projekt" fortsætter virkeliggørelsen af lokaludvalgets kommunikationsplan. I 2025 vil der bl.a. blive brugt penge på
- at booste opslag på lokaludvalgets Facebook og Instagram, så opslagene kommer længere ud end ellers
- at udgive en husstandsomdelt avis fra lokaludvalget. Folderen om lokaludvalget, som blev husstandsomdelt i perioden 6.-8. november, skal i den sammenhæng ses som et pilotprojekt.
- at få opsat plakatstandere rundt om i Indre By med budskaber fra lokaludvalget. Tilladelser til opsætning af plakatstandere i Indre By gælder for op til 14 dage ad gangen.
Økonomi
Budget: 1.588.700 kr. |
|
|
|
Budget |
Disponeret |
Puljeansøgninger |
400.000 |
25.000 |
Det lokale miljøarbejde |
680.000 |
|
Borgerdialogaktiviteter |
293.700 |
|
Egne projekter |
200.000 |
33.000 |
Drift af debatvogn |
15.000 |
15.000 |
SUM |
1.588.700 |
73.000 |
Videre proces
Lokaludvalget arbejder i henhold til sit budget.