Borgerpanelundersøgelse om skoler

Indre By Lokaludvalg skal drøfte resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om skoler.

Indstilling

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om skoler. Se bilaget.
   
   
2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at skrive til Børne- og Ungdomsudvalget om resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om skoler på baggrund af de bemærkninger til sagen, lokaludvalget måtte have i mødet den 14. november 2019.

Problemstilling

I mødet den 12. september 2019 besluttede lokaludvalget at gennemføre en borgerpanelundersøgelse om forholdene i børneinstitutioner, fritidsinstitutioner og på skoler i Indre By. Hensigten var at tage temperaturen på børnefamilierne og dermed få afdækket, hvor der er plads til forbedring af kommunens service over for Indre Bys børn og deres forældre. I indstillingen blev det nævnt, at analysen af svarene eventuelt kan føre til, at lokaludvalget kan dokumentere overfor Børne- og Ungdomsforvaltningen, at selv små ændringer i måden, børneinstitutionerne, fritidsinstitutionerne og folkeskolerne drives på, har stor virkning for børnene og deres familier.

Lokaludvalget gennemførte den 1.-5. november 2019 en borgerpanelundersøgelse om skoler.

Spørgeskemaet blev sendt ud til 3.725 modtagere, hvoraf 273 har svaret på et eller flere af spørgsmålene. Det svarer til 7,3% af det samlede borgerpanel. Det bemærkes, at i den tilknyttede mail blev medlemmerne af borgerpanelet anmodet kun at svare på spørgeskemaet, hvis man har et barn, der går i en af Københavns Kommunes folkeskoler.

Løsning

Antallet af besvarelser på de forskellige spørgsmål varierer, hvorfor det nedenfor er nævnt i parentes hvor mange svar, der er givet på det pågældende spørgsmål. 

Undersøgelsen viser bl.a.,

• at 53 % oplever kvaliteten af deres barns folkeskole som tilfredsstillende. 18 % oplever den som meget tilfredsstillende, mens 22 % oplever den som mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. (111)
  
  
• at 48 % mener, at de fysiske rammer på Den Classenske legatskole er meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, mens 29 % mener, at de er mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. (38) 
  
  
• at 40 % mener, at de fysiske rammer på Sølvgades Skole er tilfredsstillende, mens 60 % mener, at de er mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. (25)
  
  
• at 50% mener, at de fysiske rammer på Nyboder Skole er meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, og 50 % mener, at de er mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. (18)
  
  
• at der blandt de 7 personer, der har udtalt sig om Langelinie Skole er delte meninger om de fysiske rammer.
  
  
• at 66 % ikke ser nogen fordel ved de nationale tests og ønsker dem afskaffet. 18 % ser en klar fordel ved dem og ønsker ikke formen ændret, mens 15 % ser en klar fordel ved dem, men ønsker formen ændret. (104)
  
  
• at 60 % vil være villig til at betale mere i kommuneskat for at sikre en bedre kvalitet i folkeskolerne, mens 30 % ikke vil betale mere. (105)
  
  
• at 32 % overvejer at melde deres barn ind i en privatskole, mens 53 % ikke overvejer det. (98)

 

Derudover viser undersøgelsen bl.a.

• at forældre med børn i privatskole bl.a. lægger vægt på.
  • at skolen er mindre og overskuelig.
  • at skolen har den ønskede profil
  • trivsel
  • at folkeskolen, som var alternativet, er stor og uden klar profil.
  • at den ligger tæt på bopælen.
  • lærerne er engageret.
  • at der er mere tid til det enkelte barn.
  • at der er disciplin
  • at folkeskolen opleves som værende politisk kastebold
  • at forældrene støtter op om skolen.

  (20)
  
  

• at det er forskelligt hvilke kvaliteter ved deres barns folkeskole, forældrene sætter særlig pris på. Men bl.a. dygtige og engagerede lærere og at børnene har venner i deres nabolag, som de kender fra skolen, er blandt de kvaliteter, som mange forældre sætter særlig pris på.
  (223. Mulighed for op til 2 svar)
  
  
• at det er forskelligt, hvad der er vigtigt for forældrene for at sikre en bedre kvalitet af undervisningen i folkeskolen. Men bl.a. en nedsættelse af klassekvotienterne, ansættelse af flere lærere til to-læreres undervisningstimer, differentieret undervisning med fokus på den enkelte elevs faglige niveau og en tilbageruling af ordningen om inklusion er blandt de tiltag der er vigtigt for forældrene for at sikre en bedre kvalitet af undervisningen i folkeskolen.
  (230. Mulighed for op til 2 svar)
  
  
• at hvis kommunen er tvunget til at spare, ser mange helst, at man sparer ved at forkorte skoledagen, ligesom mange helst ser, at man indfører egenbetaling på bøger og andet undervisningsmateriale.
  (140. Mulighed for op til 2 svar).   

 

 

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om skoler.

Han foreslår samtidig, at lokaludvalget bemyndiger ham til at skrive til Børne- og Ungdomsudvalget om resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse på baggrund af de bemærkninger til sagen, som lokaludvalget har.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Formanden skriver til Børne- og Ungdomsudvalget om resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse.

Dagsordenens punkt 7-10 blev behandlet samlet.

1. Lokaludvalget drøftede resultaterne af

• lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om forholdene i kommunens daginstitutioner, dvs. vuggestuer 0-2 år, børnehaver 3-5 år og integrerede institutioner 0-5 år.

• lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om skoler.

• lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om fritidsinstitutioner (0.-3. klasse).

• lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om fritidsklubber (10-18 år).    

         Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:

• Undersøgelserne om dagsinstitutioner og skoler burde have inddraget deres fysiske rammer, da det er velkendt, at de mangler udearealer, er gamle og trænger til vedligeholdelse.
• Man burde også have spurgt bedsteforældre, da det i mange tilfælde er dem, der henter børnebørn i institutionerne og derfor kender til forholdene. Desuden har bedsteforældrene bedre forudsætning for at se, hvordan institutionerne har ændret sig over tid.
• Der mangler statistik om hvor mange børn, der går i de forskellige institutionstyper. Med denne statistik ville man have kunnet se, hvor repræsentativ undersøgelserne er.
• I mailen med undersøgelsen om skolerne skrev sekretariatet, at spørgeskemaet skulle udfyldes af folk med børn i folkeskoler. men spørgeskemaet indeholder også spørgsmål til folk med børn i privatskoler.
• Der mangler spørgsmål og dermed svar om Øster Farimagsgades Skole.
• Børnene falder fra, når de kommer i fritidsklub. Det bør derfor undersøges, hvad man kan gøre for at holde på dem, ligesom det bør undersøges, hvad de så laver i stedet.
• Mange af svarerne foreslår egenbetaling, men det har en social slagside.
• Skolerne er for store og for fyldte, og der mangler en skole til børn i Middelalderbyen og Nansensgade-kvarteret.
• Der er mange børn i privatskolerne. Folkeskolerne ville ikke have plads til dem, hvis de ønskede at skifte.
• Man bør undersøge, om der kan indrettes folkeskole i en af de bygninger, Københavns Universitet har forladt.

2. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget kontakter institutionernes bestyrelser om undersøgelsesresultaterne.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens Erik Frandsen om, at lokaludvalget kontakter skolelederne om undersøgelsesresultaterne..

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at sekretariatet indhenter statistisk materiale for Indre By om børneområdet.

    Lokaludvalget besluttede at arbejde videre med forholdene i kommunens daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner og fritidsklubber på ovenstående grundlag.

3. Lokaludvalget udpegede Bent Lohmann, Sally Mountfield, Lean Milo, Niels Kongshaug og Marietta Bonnet til at stå for det videre arbejde.