Mødedato: 14.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Puljeansøgninger i december 2013

Indre By Lokaludvalg skal beslutte, at der er mulighed for at søge om 2013-puljemidler til projekter, arrangementer mv., der sættes i værk efter den 12. december og afsluttes før den 31. december 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om der skal være mulighed for borgerne at søge om 2013-puljemidler til projekter, arrangementer mv., der sættes i værk efter den 12. december og afsluttes før den 31. december 2013.

Problemstilling

Som det ser ud nu,vil der ved årets udgang være et mindreforbrug på lokaludvalgets 2013-puljemidler på 40-45.000 kr.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter, om det overfor borgerne skal annonceres, at der er mulighed for at søge om puljemidler til projekter, arrangementer mv., der sættes iværk efter lokaludvalgsmødet den 12. december og afsluttes inden den 31. december 2013.

Hvis lokaludvalget ønsker at annoncere dette, vil ansøgningsfristen være den 1. december 2013. Puljegruppen vil skulle komme med en anbefaling om de modtagne ansøgninger senest den 4. december, således at at anbefalingen kan komme med i dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. december 2013. De, som måtte få tilsagn om støtte, vil skulle aflevere regnskab senest den 3. januar 2014.

Økonomi

Med de indstillinger, der ses i sagen "Puljeansøgninger, november 2013" på lokaludvalgets dagsorden for mødet den 14. november 2013, vil forbruget på puljen til puljeansøgninger max. være på ca. 252.000 kr. Rammen for puljen er 300.000 kr., men er i sagen "Ændringer i lokaludvalgets Budget 2013" foreslået sat ned til 280.000 kr. 

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Godkendt.
Til top