Mødedato: 14.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27
Referat og godkendelse af dagsordenen
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af de seneste lokaludvalgsmøder og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 9. september 2021
- at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.
Problemstilling
Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 9. september 2021.
Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.
Løsning
Referater
Referatet drøftes. Eventuelle rettelser noteres.
Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede referatet af lokaludvalgsmødet den 9. september 2021:
Punkt 17 "Status på lokaludvalgets 2021-pulje, september 2021", hvor det i sagen står, at lokaludvalget som kommunal instans ikke må lave en Geotarget-kampagne baseret på, at folk spores: Lean Milo oplyste, at der intet er til hinder for, at en kommunal instans gennemfører en Geotarget-kampagne. Til oplysningen i sagen om, at det ikke står klart, hvad der med en Geotarget-kampagne konkret skal meddeles målgruppen, nævnte Lean Milo, at man skal meddele, at der skal tages hensyn til nattelivets naboer.
Punkt 7 "Borgerpanelundersøgelse om det lokale miljøarbejde", hvor der i referatet står, at undersøgelsen viser, at den almindelige opfattelse af, hvad lokalt miljøarbejde er, er
initiativer i forhold til luft- og støjforurening, men at lokaludvalget har valgt at fokusere på begrønning og affaldssortering: Marietta Bonnet, Susan Brinck og Bent Lohmann præciserede, at de forskellige temaer ikke står i modsætning til hinanden, men at der er tale om en prioritering.
Derudover var der ikke bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 9. september 2021.
- Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde.
- I fortsættelse af behandlingen af punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
18. Informationsmøde om Vandkulturhuset på Papirøen
19. Tryghedsundersøgelse
20. Status på lokaludvalgets 2021-pulje, oktober 2021
21. Henvendelser til lokaludvalget, oktober 2021.