Mødedato: 14.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Tryghedsundersøgelse

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at gennemføre en tryghedsundersøgelse med Indre By Borgerpanel ultimo oktober 2021.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg gennemfører en tryghedsundersøgelse med Indre By Borgerpanel ultimo oktober 2021, jf. løsningsafsnittet.
  2. at Indre By Lokaludvalg godkender, at formandskabet planlægger og gennemfører tryghedsundersøgelsen sammen med sekretariatet. 

Problemstilling

I mødet den 9. september 2021 fik lokaludvalget en orientering om resultaterne af kommunens tryghedsundersøgelse 2021.

Lokaludvalget besluttede at bede formanden om en indstilling til lokaludvalgsmødet den 14. oktober 2021 om, at lokaludvalget spørger Indre By Borgerpanel om trygheden i bydelen.

Baggrunden for ønsket var, at lokaludvalget vil efterprøve resultaterne i kommunens tryghedsundersøgelse for så vidt angår forholdene i Indre By, idet lokaludvalget bl.a. bed mærke i, at under 300 borgere fra Indre By havde deltaget i undersøgelsen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget gennemfører en tryghedsundersøgelse med Indre By Borgerpanel ultimo oktober 2021. Undersøgelsen vil i hovedsagen blive baseret på de samme spørgsmål, som blev stillet i forbindelse med kommunens tryghedsundersøgelse.

Undersøgelsen planlægges og gennemføres af formandskabet sammen med sekretariatet.

Hensigten med undersøgelsen er at give Borgerrepræsentationen og medierne et mere nuanceret billede af forholdene i Indre By, end kommunens tryghedsundersøgelse har givet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen med Indre By Borgerpanel gennemføres ultimo oktober 2021.

Lokaludvalget tager stilling til resultaterne af undersøgelsen i sit møde den 11. november 2021.

Beslutning

 

  1. Lokaludvalget besluttede at gennemføre en tryghedsundersøgelse med Indre By Borgerpanel ultimo oktober 2021, jf. løsningsafsnittet.
  2. Lokaludvalget godkendte, at formandskabet planlægger og gennemfører tryghedsundersøgelsen sammen med sekretariatet. 
Til top