Mødedato: 14.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Evaluering af skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte input til Teknik- og Miljøforvaltningens evaluering af skærpede ordensregler i Hørsholmsparken, Islands Brygge og dele af Fælledparken.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger ham til at sende et svar til Teknik- og Miljøforvaltningen med input til forvaltningens evaluering af skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer. Svaret baseres på de input, som sekretariatet modtager fra lokaludvalgets medlemmer og suppleanter frem mod lokaludvalgets møde den 14. oktober 2021, og på lokaludvalgets bemærkninger om sagen i mødet.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen evaluerer i efterår/vinter de skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer, der blev indført i foråret 2021. Forvaltningen forventer at fremlægge en evaluering af de skærpede ordensregler for Teknik- og Miljøudvalget i januar 2022.

De skærpede ordensregler forbyder brug af forstærket musik fra mandag – fredag, og søn- og helligdage i tidsrummet kl. 20.00 – 07.00 samt natten efter fredag – lørdag i tidsrummet kl. 22.00 – 9.00 i Hørsholmsparken, Islands Brygge og dele af Fælledparken.

Forvaltningen har den 7. oktober 2021 inviteret alle lokaludvalg til at komme med input til evalueringen og det fremadrettet arbejde. Der er svarfrist den 31. oktober 2021.

Løsning

Med mail den 7. oktober 2021 orienterede sekretariatet lokaludvalget og suppleanterne om sagen, og bad om eventuelle bemærkninger hurtigst muligt:

Bent Lohmann: Lad os være glade for stramme regler og rose staten for den måde man håndterede Kongens Have på.

Jens Erik Frandsen: Jeg betragter mest vores parker som områder, der kan give anledning til lidt ro, hvorfor jeg da kunne foreslå, at de anvendte forbud blev udvidet til at omfatte langt flere parker/anlæg. 

Karina Mimoun vil komme med input frem mod lokaludvalgsmødet den 14. oktober 2021.

 

Formanden foreslår, at han bliver bemyndiget til at sende et svar til Teknik- og Miljøforvaltningen, baseret på de input, som sekretariatet modtager frem mod lokaludvalgets møde den 14. oktober 2021, og på lokaludvalgets bemærkninger om sagen i mødet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Sagen blev udsat til lokaludvalgets møde den 11. november 2021.
Til top