Mødedato: 14.09.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Hash- og narkohandel i Indre By

Indre By Lokaludvalg skal godkende en henvendelse til Økonomiforvaltningen med ønske om en orientering om hash- og narkohandlen i Indre By.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkende henvendelsen til Økonomiforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, med ønske om en orientering om hash- og narkohandlen i Indre By.

Problemstilling

Formanden fik i Mødeforum den 5. december 2016 en orientering om udviklingen på hashmarkedet i København efter lukningen af Pusher Street på Christiania. Der blev ikke orienteret om situationen i Indre By.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget skriver til Økonomiforvaltningen:

"Jeg orienterede den 12. januar 2017 Indre By Lokaludvalg om udviklingen på hashmarkedet i København efter lukningen af Pusher Street på Christiania. Jeg gjorde det på baggrund af et oplæg fra Økonomiforvaltningen i Mødeforum den 5. december 2016.

Desværre kom oplægsholderen ikke ind på, hvordan hashmarkedet i Indre By var på daværende tidspunkt. Imidlertid ønsker lokaludvalget en orientering om, hvordan situationen er i dag. Jeg beder derfor om et notat med en status på hash- og narkomarkedet i Indre By og hvilke konsekvenser det har for hverdagslivet i bydelen.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Økonomiforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Økonomiforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, med ønske om en orientering om hash- og narkohandlen i Indre By.

Til top