Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Sagsfremstilling
Indstilling
Formanden foreslår,
1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Problemstilling
Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.
Løsning
Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper
• Byudviklingsgruppen
• Metrogruppen
• Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv
• Arbejdsgruppen Børn og Unge
• Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration
• Puljeansøgningsgruppen
• Tovholdergruppen vedr. bydelsplanprocessen
Lokaludvalgets repræsentation i andre fora
• Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
• Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
• Følgegruppen vedr. Grønnegade
• Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
• Følgegruppen vedr. Papirøen
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Samarbejdsforum
Bent Lohmann oplyste, at Borgerrepræsentationen har besluttet, at lokaludvalgene skal have en observatørpost i Bevillingsnævnet.
Byudviklingsgruppen
Digital reklamestander ved Østergade 32-34
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget har modtaget endnu en høringssag vedr. digital reklamestander.
Lokaludvalget bad ham svare på lokaludvalgets vegne, idet det på forslag fra Marietta Bonnet skal indeholde en bemærkning om tilgængelighed og på forslag fra Steen Juhl Olesen skal indeholde en bemærkning om generne for de handlende.
Lokaludvalget har sagen og Bent Lohmanns svar på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2017 som en efterretningssag.
Lokalplansagen "Ny Østergade"
Bent Lohmann oplyste, at debatvognsarrangementet den 12. september 2017 om lokalplansagen "Ny Østergade" særligt havde drejet sig om støj fra byggearbejderne, skyggeforhold, altaner og det forhold, at der med et byggeri på grunden forsvinder parkeringspladser fra kvarteret. Der var ros til byggeprojektet. Det blev aftalt, at lokaludvalget inviterer bebobere og bygherre til en dialog om byggestøjen, når det måtte blive aktuelt.
Krydstogtskibe
Kjeld A. Larsen oplyste, at Østerbro Lokaludvalg vil orientere Indre By Lokaludvalg om resultaterne af dets projekt om forurening fra krydstogtskibe.
Næste møde
Kjeld A. Larsen oplyste, at næste møde i Byudviklingsgruppen er den 4. oktober 2017.
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
Marietta Bonnet oplyste, at man nu kan tilmelde sig Miljøpunktets nyhedsbrev, hvorfor det ikke vil blive sendt til lokaludvalget via sekretariatet. Lokaludvalget bad sekretariatet sørge for, at de lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter, der måtte ønske det, bliver tilmeldt nyhedsbrevet.
Marietta Bonnet oplyste, at der er en reception på Kayak Republic den 28. september 2017 i anledning, at der opstilles en affaldsspand på stedet for de sejlende.