Mødedato: 14.06.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

Sankt Pauls Plads

En repræsentant for fra "De Grå Stokke" roste lokaludvalget for skitseprojektet for Sankt Pauls Plads, der blev præsenteret på et borgermøde den 31. maj 2018. Han var glad for, at det kan tilpasses ønskerne fra Sankt Pauls Kirke. "De Grå Stokke" vil gerne bidrage til det videre arbejde.

________________________________________________________________________________________________________

Kongens Have

En borger orienterede om situationen i Kongens Have:
Cyklisterne kører stor set overalt i haven. Det er både lokale og turister, som gør det. Hvis ensretningen i Kronprinsessegade vendes, vil det blive bedre, men der bør være bomme ved indgangene til haven, lige som man har i Botanisk Have. Derudover bør der skiltes bedre med "cykling forbudt" ved indgangene. Alternativet er, at man må anlægge en cykelsti gennem Kongens Have. Men overordnet mangler der en kultur for cykling.

Ingolf Ibus svarede, at der mangler cykelkultur alle steder, idet cyklisterne generelt kører i parker og på fortove.

Bent Lohmann svarede, at Kongens Have tilhører staten og ligger under Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen er åben over for en løsning for problemet.

Steen Juhl Olesen svarede, at man i Botanisk Have er restriktiv og ikke tillader cykler inde i haven. Desuden er der vagter.

Anton Skovle svarede, at tidligere havde politihestene en præventiv virkning og nu genindføres de.

________________________________________________________________________________________________________

Det lokale miljøarbejde

Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech oplyste,

  • at HOFOR har udsendt en invitation til et informations- og dialogmøde den 25. juni 2018.
  • at i forbindelse med Roser til byen-projektet har Miljøpunktet optalt facadebeplantninger i Indre By. Det er svært at få tilladelse til facadebeplantning, men folk planter alligevel. men puljen til projektet er ikke opbrugt. I efteråret vil man holde et borgermøde, hvor man orienterer om facadebeplantning og roser til byen-projektet. Endvidere skal det drøftes, hvorvidt Roser til byen-projektet skal med i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2019.
  • at Miljøpunktet har kigget på Teknik- og Miljøforvaltningens udpegning af ikoniske træer.
  • at Miljøpunktet orienterer om sine aktiviteter i sit nyhedsbrev. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet via hjemmesiden www.a21.dk.

 

Til top