Mødedato: 14.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Kvartersinddeling i Indre By

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal om lokaludvalgets inddeling af Indre By i kvarterer beslutte, at Bartholinsgade, som i dag er inkluderet i Øster Farimagsgade-kvarteret, overføres til Nansensgade-kvarteret. 

Indstilling

Formanden indstiller om lokaludvalgets inddeling af Indre By i kvarterer, 

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender, at Bartholinsgade, som i dag er inkluderet i Øster Farimagsgade-kvarteret, overføres til Nansensgade-kvarteret.  

Problemstilling

En borger har med mail den 15. april 2020 henvendt sig til lokaludvalget vedrørende lokaludvalgets kvarters-inddeling af Indre By, som borgerne bl.a. møder, når de tilmelder sig borgerpanelet. Borgeren har gjort lokaludvalget opmærksom på, at Bartholinsgade bør høre til Nansensgade-kvarteret, da Bartholinsgade munder ud i Nansensgade. I den nuværende kvartersinddeling hører Bartholinsgade til Øster Farimagsgade-kvarteret, jf. bilag 1. 

Løsning

Formanden foreslår, at Bartholinsgade inkluderes i Nansensgade-kvarteret, sådan som det fremgår af den tilrettede kvartersinddeling - se bilag 2.

Økonomi

Intet. 

Videre proces

Sekretariatet vil i fremtidig kommunikation bruge den tilrettede kvartersinddeling.

Beslutning

Godkendt.

Til top