Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Formanden foreslår,
1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Problemstilling
Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.
Løsning
Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper
- Byudviklingsgruppen
- Metrogruppen
- Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv
- Arbejdsgruppen Børn og Unge
- Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration
- Puljeansøgningsgruppen
Lokaludvalgets samarbejdsprojekter
- Arbejdsgruppen om "Til Havns"-projektet
- Samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen om EU-mobilitetsprojektet "XCity"
Lokaludvalgets repræsentation i andre fora
- Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
- Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
- Følgegruppen vedr. Grønnegade
- Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
- Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet
- Følgegruppen vedr. Christiansborgs Slotsplads
- Arbejdsgruppen om borgerinvolvering i forbindelse med tilpasning af busnettet
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Puljegruppen
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget skal behandle 12 puljeansøgninger i lokaludvalgsmødet den 12. maj 2016.
Gunna Starck og Lis Langsø oplyste, at Puljegruppen drøfter begrebet "bydelsrelateret" i deres næste møde.
Byudviklingsgruppen
Kjeld A. Larsen oplyste,
- at gruppen har møde den 28. april 2016 kl. 17-19.
- at det af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om lokalplanforslaget "Bro ved Vester Voldgade" fremgår, at man skal i gang med at planlægge de nødvendige følgeanlæg, heriblandt cykelsti ved Jarmers Plads og ved Ny Kongensgade.
- at det af referatet af Teknik- og Miljøudvalgets seneste møde fremgår, at der etableres et sæsontoilet på Nytorv.
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
Ole Bang henviste til det seneste nyhedsbrev fra Miljøpunktet.
Bent Lohmann oplyste, at det havde været et koordinationsmøde den 11. april 2016 mellem bestyrelsen for Miljøpunktet og formandskaberne for hhv. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg.
Henrik Anton Svendsen foreslog, at Miljøpunktet beder læserne om respons på nyhedsbrevet.
Steen Juhl Olesen foreslog, at Miljøpunktet tager initiativ til, at nyhedsbrevet kommer ud til flere.
Jens Erik Frandsen bad om, at lokaludvalget fortsat får en orientering fra Miljøpunktet i lokaludvalgsmøderne, da det lokale miljøarbejde udgør den største post på lokaludvalgets budget.
Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
Marietta Bonnet oplyste, at hun ikke har hørt fra Københavns Kommune om trafikprojektet for kvarteret.
Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet
Bent Lohmann oplyste, at de penge, der i overførselssagen er afsat til at tilvejebringe parkeringspladser under Langebro, løser problemet i Frederiksholms Kanal-projektet vedr. fjernelse af parkeringspladser, som beboerne har peget på.
Jens Erik Frandsen foreslog, at lokaludvalget drøfter aftalen om overførselmidlerne med henblik på at vurdere, om og i givet fald hvornår og hvordan lokaludvalget skal være proaktive i forhold til kommunen vedr. de elementer i aftalen, der angår Indre By.
Følgegruppen vedr. Christiansborgs Slotsplads
Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen orienterede: Terrorsikringen vil komme til at bestå af granitstenskugler mellem statuen på pladsen og cykelstien, sat i et bueslag. Pullerterne i Rigsdagsgården bevares. Der kommer ikke træer på pladsen, men der plantes træer langs Slotsholmskanalen. Når der opsættes scener, placeres de udenfor det terrorsikrede område. Følgegruppen har drøftet muligheden for en grøn plan for Slotsholmen.
Arbejdsgruppen om borgerinvolvering i forbindelse med tilpasning af busnettet
Henrik Anton Svendsen og Kjeld A. Larsen bad sekretariatet rykke Økonomiforvaltningen for en status på arbejdsgruppens virke.
Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
Jan Baltzersen oplyste, at han og Marietta Bonnet samt lederen af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Marianne Spang Bech havde deltaget et møde i netværket "Støjramte grupper i København". Her blev det oplyst, at der til sommer skal være fodboldfest i Havneparken på Islands Brygge under EM i fodbold. Marietta Bonnet oplyste, at Miljøpunktet deltager i møderne, da de arbejder på et projekt om gener fra akkumuleret støj.