Mødedato: 14.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Valg af næstforperson

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal vælge en næstforperson.

Indstilling

  1. at Indre By Lokaludvalg vælger en næstforperson blandt lokaludvalgets medlemmer. Næstforpersonen skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Problemstilling

Den hidtidige næstforperson er trådt ud af lokaludvalget.

Løsning

I henhold til §9 stk. 3 i regulativet for lokaludvalg skal lokaludvalgets forpersonskab være bopælsregistreret i CPR med adresse i den bydel og det område, hvor lokaludvalget af placeret.

De valgbare medlemmer af Indre By Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som næstforperson, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur. 

Indre By Lokaludvalg vælger herefter en næstforperson for lokaludvalget. Næstforpersonen vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Den valgte næstforperson indgår i lokaludvalgets forpersonskab sammen med forperson Bent Lohmann og 2. næstforperson Anton Skovle.

Beslutning

Gunna Starck og Marietta Bonnet foreslog Sally Mountfield som næstforperson.
Bent Lohmann foreslog Michael Thorup som næstforperson.

Resultatet af den skriftlige afstemning:
11 lokaludvalgsmedlemmer stemte for Sally Mountfield som næstforperson.
6 lokaludvalgsmedlemmer stemte for Michael Thorup som næstforperson.
1 stemmeseddel var ugyldig.

Dermed havde lokaludvalget valgt Sally Mountfield som næstforperson. 

Til top