Mødedato: 14.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, marts 2024

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal tage håndteringen af henvendelser til lokaludvalget til efterretning. 

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Indre By Lokaludvalg tager håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden lokaludvalgsmødet den 8. februar 2024 til efterretning

Problemstilling

Borgere har henvendt sig til lokaludvalget. 

Løsning

Renhold i Indre By

Med mail den 17. februar 2024 orienterede  en borger lokaludvalget om hans mail til teknik- og Miljøborgmesteren med ros for renholdelsesindsatsen i Indre By. Borgeren er især opmærksom på renhold efter fredag og lørdag nat, der gør det rart for kunder og turister at færdes i byen om morgenen i weekenden. Desuden bemærker borgeren, at der er tomme erhvervslokaler på både Købmagergade og Strøget.  

2. ”Dark stores”

Med mail den 21. februar 2024 bad en borger lokaludvalget om at drøfte tilstedeværelsen af såkaldte ”dark stores” og deres betydning for nærområdet. Ifølge borgeren ligger der et Wolt Market i Landemærket, som kan betegnes som en "dark store". Borgeren oplyser, at den skaber gener for trafik i de omkringliggende gader og torve, herunder på Trinitatis kirkeplads.  

Forperson Bent Lohmann spurgte den 5. marts 2024 Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om, på hvilket grundlag Wolt Market i Landemærket er etableret, fx vilkår i en byggetilladelse eller om der har været noget i forhold til en lokalplan eller kommuneplanen.

Økonomiforvaltningen svarede den 6. marts 2024, at Teknik og Miljøforvaltningen er myndighed på området, hvorfor der kan forventes et svar fra Teknik og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen har endnu ikke svaret. 

3. Udeservering ved og varelevering til Hotel Sanders i Tordenskjoldsgade 

En borger orienterede med mail den 27. februar 2024 lokaludvalget om, at Hotel Sanders i Tordenskjoldsgade ikke pakker deres larmende café ned ved midnat og at de ikke fjerner deres udendørs bænke om natten. Hun oplyste, at gæster står udenfor og larmer, går ind og ud, så beboere forstyrres om eftermiddagen og aftenen.

Derudover oplyser hun, at hotellet har leveringer med lastvogne hele ugen, alle døgnets timer, som  larmer og fylder. 

Endelig oplyser hun, at hotellet har malet deres stue og første sals facade sort, hvilket i følge hende er imod reglerne for kvarteret.

 Se svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen i bilaget. 

4. Dødt kirsebærtræ i Gernersgade  

Med mail den 27. februar 2024 henvendte en borger sig til lokaludvalget om et dødt kirsebærtræ foran hans hus i Gernersgade. Borgeren spørger, hvilke muligheder der er for at få et levende træ.  

Han gjorde desuden opmærksom på, at Giv et praj-ordningen er fuldstændig ubrugelig når man intet sted kan skrive, hvad problemet består i, da ordningen er foto-baseret.

Sekretariatet har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen svare. Det foreligger endnu ikke. 

5. Genetablering af legeplads ved Chr. IV’s Bryghus 

En borger henvendte til d. 28. februar 2024 til lokaludvalget med forespørgsel til Nationalmuseet om genetablering af en legeplads mellem Christians Brygge og Chr. IV’s Bryghus. Nationalmuseet administrerer grunden. Borgeren ønsker et grønt rekreativt område fremfor den nuværende granitbelægning.  

Borgeren har desuden videresendt et svar fra Børne- og Ungdomsforvaltningen om planer for genetablering af legepladsen. Se bilag.  

Sekretariatet har bedt Nationalmuseet svare. Svaret foreligger endnu ikke. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget tog håndteringen af henvendelser siden lokaludvalgsmødet den 8. februar 2024 til efterretning

Til top