Mødedato: 14.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Opfølgning på lokaludvalgets 2019-pulje, marts 2019

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage en status på lokaludvalgets 2019-pulje til efterretning samt afsætte penge til et borgermøde om skybrudsprojekt for Sankt Jørgens Sø.

Indstilling

Formanden foreslår

  1. at Indre By Lokaludvalg tager status på lokaludvalgets 2019-pulje til efterretning - se bilaget.

  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kr. til et borgermøde om skybrudsprojekt for Sankt Jørgens Sø. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter. 

Problemstilling

Lokaludvalget har bedt om en status på lokaludvalgets pulje i hvert lokaludvalgsmøde.

I mødet den 7. februar 2019 besluttede lokaludvalget at holde et borgermøde med politikere fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Folketinget om skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø, når der foreligger nyt om projektet, men afsatte ikke penge til det.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget tager status på lokaludvalgets 2019-pulje til efterretning - se bilaget.

Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget afsætter 20.000 kr. af puljen til borgerdialogaktiviteter til et borgermøde med politikere fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Folketinget om skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø, som holdes, når der foreligger nyt om projektet.

Økonomi

Se ovenfor og bilaget.

Videre proces

Det forventes, at der efter sommerferien vil være nyt om skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog status på lokaludvalgets 2019-pulje til efterretning.

  2. Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. til et borgermøde om skybrudsprojekt for Sankt Jørgens Sø. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter. 
Til top