Borgermøde om byggeplanerne på Eksercerpladsen og i Kongens Have
Indstilling og beslutning
- at Indre By Lokaludvalg holder borgermøde den 20. marts kl. 19-21 om planerne om en bygning for Livgardens Musikkorps på Eksercerpladsen og et amfiteater i Kongens Have.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. af puljen til borgerdialogaktiviteter til borgermødet
- at Indre By Lokaludvalg udpeger Bent Lohmann og Ole Benny Nielsen som tovholdere på arrangementet.
Problemstilling
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget holder et borgermøde onsdag den 20. marts 2013 kl. 19-21 om planerne om en bygning for Livgardens Musikkorps på Eksercerpladsen og et amfiteater i Kongens Have. Mødet holdes således inden påske og indenfor høringsfristen den 2. april 2013 vedrørende lokalplanforslaget "Livgardens Kaserne".
Efter aftale med formandskabet har sekretariatet inviteret Teknik- og Miljøudvalget til at sidde i panel, idet hensigten med mødet er, at bydelens borgere får en dialog med politikerne om lokalplanforslaget, der skal muliggøre byggeplanerne. Foreløbig har tre medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget meldt afbud til mødet, da de skal til møde i Kommunernes Landsforening.
Derudover har sekretariatet inviteret Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme til at uddybe deres holdning til byggeplanerne. De har endnu ikke givet tilsagn om at deltage.
Borgermødet holdes på Livgardens Kaserne.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Indstillingen med det tiltrådte forslag blev godkendt.