Mødedato: 14.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Status på metrobyggeriet i Indre By

Indre By Lokaludvalg skal tage en orientering fra Metroselskabet om status på metrobyggeriet i Indre By til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Indre By Lokaludvalg tager en orientering fra Metroselskabet om status på metrobyggeriet i Indre By til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget har ønsket en status på metrobyggeriet i Indre By og herunder en orientering om, hvorvidt tidsplanen holder, samt om, hvorvidt regler mm. bliver overholdt, og hvad man gør, hvis det ikke sker.

Metrogruppen havde den 4. marts 2013 et møde med Metroselskabet om forskellige problemstillinger vedrørende metrobyggepladserne.

Løsning

Metroselskabet vil på lokaludvalgsmødet orientere om status på metrobyggeriet.
Sekretariatet annoncerer dette, så borgerne bliver opmærksomme på muligheden for at komme til mødet og høre orienteringen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

Lokaludvalget tog en orientering fra Metroselskabet om status på metrobyggeriet til efterretning.

Metroselskabet oplyste bl.a.,
  • at metrobyggepladserne indrettes med henblik på smidighed og færrest mulige gener for det omkringliggende kvarter
  • at der er hjulvask til lastbilerne, som kører ud af metrobyggepladserne, for at forhindrer at vejene bliver beskidte
  • at de største støjgener opstår i forbindelse med afstivning af stationsboksenes vægge
  • at der vil være en kort periode ved hver station, hvor man vil kunne mærke vibrationer
  • at man har et automatisk monitoreringssystem, der holder øje med ændringer i bygningerne omkring metrobyggepladserne
  • at der er bedre skiltning på vej i Øster Søgade
  • at man skal afvikle den samme mængde trafik omkring metrobyggepladsen på Kongens nytorv i hele anlægsperioden, hvorfor der vil ske en trafikomlægning inden så længe.
  • at naboerne til metrobyggepladserne er tilfredse med Byens Hegn.
  • at Byens Hegn er finansieret af reklamer, hvor især reklamerne på Kongens Nytorv giver den fornødne indtægt til, at projektet kan hvile i sig selv.
  • at Byens Hegn kan ses som imageforbedrende foranstaltning.
  • at Metroselskabet ikke har erfaring med, at metrobyggerier sætter sig på langt sigt.
  • at der er en opkørsel til metrobyggepladsen på Gammel Strand, så den er i niveau med Vindebrogade
  • at der har været problemer med vandafløbet fra metrobyggepladsen ved Marmorkirken.
Bent Lohmann foreslog Metroselskabet at informere i Frederiksstaden om trafikomlægninger på Kongens Nytorv.

Bent Lohman foreslog Metroselskabet at lave kighuller i metrohegnet, så børn kan se, hvad der foregår på byggepladserne,

Bent Lohmann foreslog, at Metroselskabet løbende orienterer på byggehegnene om, hvad man er i gang med.

Jan Baltzersen foreslog Metroselskabet at sætte belysning op i Vindebrogade ved Thorvaldsens Museum, så trafikanterne kan se den gule streg, der markerer cykelbanen. 

Lokaludvalget tog imod Metroselskabets invitation til at se en metrobyggeplads.
Til top