Mødedato: 14.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Vælgermøde forud for kommunevalget
Indre By Lokaludvalg skal drøfte og eventuelt beslutte at holde et vælgermøde forud for kommunevalget for borgerne i Indre By.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter om lokaludvalget skal holde et vælgermøde forud for kommunevalget for borgerne i Indre By. I givet fald:
- at Indre By Lokaludvalg drøfter hvilken form, vælgermødet skal have.
- at Indre By Lokaludvalg vælger mindst to tovholdere som i samarbejde med sekretariatet planlægger møde
- at Indre By lokaludvalg bemyndiger de tovholderne til at beslutte tid og sted for mødet
- at Indre By Lokaludvalg af puljen til borgerdialogaktiviteter afsætter 15.000 kr. til mødet.
Problemstilling
Der er kommunevalg den 19. november 2013. Hvis lokaludvalget ønsker at holde et vælgermøde for borgerne i Indre By med lokale kandidater til Borgerrepræsentationen, skal kandidaterne reserveres nu.
Løsning
Lokaludvalget havde et vælgermøde forud for kommunevalget i november 2009 på Borups Højskole. Mødet var pænt besøgt, men indtrykket var, at hverken kandidaterne eller de fremmødte borgere havde noget på hjertet i forhold til problemstillinger i Indre By. På baggrund af disse erfaringer foreslår formanden, at lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget skal holde et vælgermøde i oktober eller november 2013 for borgerne i Indre By.
Hvis lokaludvalget ønsker at holde et vælgermøde, bør formen drøftes: Det kunne være være et klassisk vælgermøde med oplæg fra panelet og spørgsmål/kommentarer fra salen eller et "omvendt borgermøde", hvor panelet stiller borgerne spørgsmål med henblik på at blive klogere på de problemstillinger, der rører sig i Indre By eller noget helt tredje.
Hvis lokaludvalget ønsker at holde et vælgermøde, inviterer sekretariatet partierne i den nuværende Borgerrepræsentation til at stille med en lokal kandidat til mødet.

Økonomi
Vælgermødet vil koste 10-15.000 kr. afhængig af, hvor det holdes og hvilken forplejning, borgerne skal have.
Videre proces
Hvis lokaludvalget ønsker at holde et vælgermøde, planlægger tovholderne det sammen med sekretariatet.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede, om man skal holde et vælgermøde forud for kommunevalget den 19. november 2013 for borgerne i Indre By.
- Lokaludvalget drøftede hvilken form, vælgermødet skal have.
- Lokaludvalget valgte Jan Baltzersen, Palle Vestberg og Ole Bang til i samarbejde med sekretariatet at planlægge mødet, herunder at beslutte tid og sted for mødet.
- Lokaludvalget besluttede at afsætte 15.000 kr. af puljen til borgerdialogaktiviteter til mødet.