Mødedato: 14.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Informationsmøde om Din Betjent-ordningen
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde et informationsmøde for borgerne i de dele af Indre By, der er kommet med i Københavns Politis Din Betjent-ordning.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg holder et informationsmøde for borgerne i de dele af Indre By, som er kommet med i Din Betjent-ordningen
- at Indre By Lokaludvalg udpeger mindst to tovholdere, som sammen med sekretariatet forbereder og gennemfører mødet
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 10.000 kr. til mødet. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Problemstilling
Dele af Indre By er kommet med i Københavns Politis Din Betjent-ordning; se bilaget. Din Betjent er lokale politibetjente, der skal bringe borgere og politi tættere på hinanden og styrke trygheden lokalt. Betjentene vil være i tæt dialog og samarbejde med borgere og lokale aktører i deres lokalområde. Man kan spørge Din Betjent til råds eller give oplysninger, som har med tryghed og sikkerhed at gøre.
Løsning
Lokaludvalget afholder et informationsmøde, hvor betjente fra Bellahøj Politistation og fra Indre By Nærpoliti fortæller om Din Betjent-ordningen.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter 10.000 kr. af puljen til borgerdialogaktiviteter til informationsmødet. Midlerne anvendes til annoncering i lokale medier, der dækker de dele af Indre By, hvor Din Betjent-ordningen er etableret, samt til lokaleleje.
Videre proces
De udpegede tovholdere forbereder og gennemfører mødet i samarbejde med sekretariatet. Mødet holdes inden 15. juni 2013.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et informationsmøde for borgerne i de dele af Indre By, som er kommet med i Din Betjent-ordningen, om ordningen.
- Lokaludvalg besluttede at afsætte 10.000 kr. til mødet. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.