Evaluering af effekten af lokaludvalgets arbejde med Kommuneplan 2015
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter effekten af lokaludvalgets høringssvar vedrørende Kommuneplan 2015 og af bogerdialogen der ligger til grund for høringssvarene.
Problemstilling
Lokaludvalgsmedlem Kjeld A. Larsen skriver: "Jeg foreslår, at lokaludvalget foretager en evaluering af, hvilken effekt høringssvar fra lokaludvalg har på det endelige forslag til Kommuneplan, tillige med hvilken slags indsats vi fremover skal lægge i kommuneplanarbejdet."
Løsning
På baggrund af lokaludvalgets høringssvar vedrørende Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2015 samt forvaltningens bemærkninger hertil foreslår formanden, at lokaludvalget drøfter effekten af lokaludvalgets høringssvar og bogerdialogen, der ligger til grund for høringssvarene. Dette med henblik på en konklusion om hvilken slags indsats, lokaludvalget fremover skal lægge i kommuneplanarbejdet. Drøftelsen kan omfatte tilkendegivelser om hvilke sager og temaer, lokaludvalget foretrækker at beskæftige sig med.
Økonomi
Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. på 2015-budgettet til borgerdialog om kommuneplanforslaget, men brugte 24.405,30 kr. Der var udgifter til et borgermøde om sagen den 30. september 2015 om sagen samt til annoncering af mødet og af muligheden for at kommentere kommuneplanforslaget på lokaludvalgets hjemmeside.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede effekten af lokaludvalgets høringssvar vedrørende Kommuneplan 2015 samt af lokaludvalgets borgerdialog i den forbindelse. Der var følgende bemærkninger:
- Bydelsplanen bør have sammenhæng med kommuneplanen.
- I kommuneplanen bør der være mulighed for at fravige eksisterende regler og beslutninger, så der indenfor et geografisk afgrænset område kan iværksættes pilotprojekter, forsøg og eksperimenter.
- Bydelsplanen bør være en ramme for lokalplanerne samt indeholde en vision for bydelen og som sådan være et indspil til kommuneplanen.
- Kommuneplanen og bydelsplanen bør blive til i en dialog mellem politikerne og borgerne om, hvad man vil med byen; en proces som lokaludvalgene skal facilitere sammen med forvaltningen.
- Kadencen for kommuneplanerne bør hænge sammen med kadencen for valgperioderne, således at de, der beslutter kommuneplanen også har mulighed for at gennemføre noget af det, de beslutter.
- Lokaludvalgets tilgang til kommuneplanarbejdet bør være mere professionel, således at lokaludvalget kun medtager kommuneplanstof i sine høringssvar vedrørende kommuneplanen. Sekretariat bør kunne bistå med at skelne.
- I hvidbogen er der eksempler på, at forvaltningen påtager sig rollen som smagsdommer, fx. vedrørende placering af husbåde; Her er der ikke tale om en faglig vurdering.
- Forvaltningen bør fremlægge alternative lokalplaner, som politikerne kan vælge mellem.
- Bydelsplanen bør være en overskuelig udviklingsplan for bydelen.
- Borgerne vil deltage i dialogen om byen, hvis de kan se, at der en mulighed for at få noget igennem.
- Politiet har fx vedrørende hastighedsgrænser en rolle af betydning for byens udvikling, som ikke er underlagt det kommunale demokrati. Dette er uheldigt.