Mødedato: 13.12.2018, kl. 16:30
Mødested: Grundtvigstuen, Vartov, Farvergade 27

Valgmøde i anledning af det forestående folketingsvalg

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at stå for et valgmøde i anledning af folketingsvalget, der afholdes senest den 17. juni 2019.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg står for et valgmøde om københavner- og Indre By-temaer i anledning af folketingsvalget, der afholdes senest den 17. juni 2019.
  2. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre valgmødet sammen med sekretariatet.
  3. at Indre By Lokaludvalg afsætter 20.000 kr. til valgmødet.

Problemstilling

Der skal afholdes folketingsvalg senest den 17. juni 2019.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget står for et valgmøde med lokale folketingskandidater om københavner- og Indre By-temaer i anledning af folketingsvalget, der afholdes senest den 17. juni 2019. Der skal udpeges tovholdere til at planlægge og gennemføre valgmødet sammen med sekretariatet.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes 20.000 kr. til valgmødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.

Videre proces

Det vides ikke, hvornår folketingsvalget skal afholdes, men tovholderne kan stile efter at holde valgmødet ultimo februar eller primo marts 2019.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at stå for et valgmøde om københavner- og Indre By-temaer i anledning af folketingsvalget, der afholdes senest den 17. juni 2019.
  2. Lokaludvalget udpegede partiernes repræsentanter i lokaludvalget til at planlægge og gennemføre valgmødet sammen med sekretariatet.
  3. Lokaludvalget afsatte 20.000 kr. til valgmødet.
Til top