Mødedato: 13.12.2012, kl. 17:00
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Årsplan for det lokale miljøarbejde 2013
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en plan for det lokale miljøarbejde i 2013.
Indstilling og beslutning
Formandskabet indstiller,
1. at Indre By Lokaludvalg godkender planen og budgettet for det lokale miljøarbejde i 2013, som fremgår af bilag 1.
2. at Indre By Lokaludvalg meddeler Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Christianshavns Lokaludvalg, at Indre By Lokaludvalg afsætter 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2013, jf. årsplanen.

Problemstilling
Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg på den ene side og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på den anden side har indgået en aftale om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde. Københavns Kommune yder et tilskud til det lokale miljøarbejde.
Miljøpunktet er ansvarligt for aktiviteterne, som de to lokaludvalg ønsker iværksat. Aktiviteterne skal skrives ind i en årsplan, der som minimum skal indeholde:
Miljøpunktet er ansvarligt for aktiviteterne, som de to lokaludvalg ønsker iværksat. Aktiviteterne skal skrives ind i en årsplan, der som minimum skal indeholde:
- En overordnet beskrivelse af miljøpunktets strategiske overvejelser og mål for det kommende år, samt identificere miljøpunktets indsatsområder og arbejdsmetoder.
- En beskrivelse af Miljøpunktets planlagte aktiviteter for det kommende år.
- Succeskriterier, som gør det muligt at vurdere, hvorvidt formål og indsatsområder opfyldes.
Løsning
Den foreslåede årsplan er blevet til efter drøftelser mellem sekretariatet og Miljøpunktets ledelse. Efterfølgende har Miljøpunktets bestyrelse godkendt den. Lokaludvalget skal beslutte planen.
Økonomi
Københavns Kommunes tilskud til det lokale miljøarbejde i 2013 overføres til lokaludvalgene primo januar, idet tilskuddet sættes på en konto under sekretariatets budget. Christianshavns Lokaludvalg har i sit budget afsat 100.000 kr. af sin 2013-pulje til det lokale miljøarbejde. Det foreslås, at Indre By Lokaludvalg afsætter 680.000 kr. til opgaven.
Videre proces
Senest den 15. maj 2014 sender Miljøpunktet en årsberetning og et årsregnskab til de to lokaludvalg om aktiviteterne i 2013.
Beslutning
Marietta Bonnet var inhabil og forlod mødet under behandlingen af dette punkt. Bent Lohmann var inhabil vedrørende behandlingen af 2. beslutningspunkt og forlod mødet, da lokaludvalget tog stilling til den del af indstillingen.
1. Lokaludvalget godkendte årsplanen for det lokale miljøarbejde og budgettet for det lokale miljøarbejde i 2013, som fremgår af bilag 1, idet
1. Lokaludvalget godkendte årsplanen for det lokale miljøarbejde og budgettet for det lokale miljøarbejde i 2013, som fremgår af bilag 1, idet
- lokaludvalget ønsker som et selvstændigt projekt i årsplanen en evaluering af ladcykelordningen
- lokaludvalget ønsker det tydeliggjort, at man samarbejder med Københavns Kommune om særlige job-ordinger for unge og andre i forbindelse med det lokale miljøarbejde.
- lokaludvalget ønsker, at Miljøpunktet er mere konkret med hensyn til resultaterne i 2013 for så vidt angår affaldssortering
- lokaludvalget ønsker et eksempelprojekt i en gård for den kommende affaldssorteringsordning, så borgerne i Indre By kan se, hvordan det kan gøres.
- lokaludvalget gør opmærksom på informationsbehovet i forbindelse med den kommende affaldssorteringsordning i Indre By.
- lokaludvalget ønsker en redegørelse for, hvordan Miljøpunktet lovligt vil lokalisere og anvende ubrugte og ikke-funktionsdygtige cykler.
2. Lokaludvalget besluttede at meddele Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Christianshavns Lokaludvalg, at Indre By Lokaludvalg afsætter 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2013, jf.
årsplanen.