Mødedato: 13.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Skybrudsprojekter

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde et offentligt dialogmøde, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterer skybrudsprojekter i Indre By med henblik på at få bemærkninger om prioritering af projekterne samt om byrumsforbedringer i forbindelse med projekterne.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter at holde et offentligt dialogmøde, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterer skybrudsprojekter i Indre By med henblik på at få bemærkninger fra de lokaludvalgsmedlemmer, der deltager, om prioritering af projekterne samt om byrumsforbedringer i forbindelse med projekterne. Mødet holdes i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn den 2. december kl. 17.30-18.30.
  2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til på vegne af lokaludvalget at sende de bemærkninger, der måtte fremkomme i mødet, til Teknik- og Miljøforvaltningen.
  3. at Indre By Lokaludvalg afsætter 2.000 kr. af 2014-puljemidlerne til mødet. Der vil være udgifter til forplejning samt annoncering af mødet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen skal justere skybrudsprojektpakkerne for så vidt angår: 

  • Rækkefølge for gennemførsel af projekter i de enkelte vandoplande. Alle projekterne i pakkerne kan ikke gennemføres på én gang, og det vil derfor være relevant at komme med bidrag til hvor der skal prioriteres. Der vil dog være hydrauliske forhold, der skal respekteres.
  • Byrumsforbedringer; både i forhold til profilering af de enkelte vandoplande og med hensyn til at beskrive, hvad projekterne giver tilbage til byen, ligesom der skal være et bud på hvilke projekter, der har et særligt byrumspotentiale.
Blandt forvaltningens særlige opmærksomhedspunkter er følgende projekter i Indre By: 
  • Sankt Jørgens Sø og de udfordringer, der er her, skal beskrives nærmere bl.a. vedrørende fredningsbestemmelserne.
  • Der er brug for et udvidet vidensgrundlag for H.C. Andersens Boulevard-projektet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har tilbudt at komme til lokaludvalget og drøfte sagen. Formandskabet vurderer, at der ikke er tid til at drøfte sagen i et ordinært lokaludvalgsmøde.

Løsning

Formandskabet foreslår, at lokaludvalget holder et offentligt dialogmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om sagen i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns mødelokale på Regnbuepladsen 7 den 2. december kl. 17.30-18.30.

Endivdere, at lokaludvalget bemyndiger formanden til at sende de kommentarer, der måtte komme på mødet, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter 2.000 kr. af 2014-puljemidlerne til mødet. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

Videre proces

Efter mødet sender formanden bemærkningerne fra mødet til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Den 26. januar 2015 skal Teknik- og Miljøudvalget behandle en indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Ultimo februar 2015 skal sagen i Borgerrepræsentationen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at holde et offentligt dialogmøde, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterer skybrudsprojekter i Indre By med henblik på at få bemærkninger fra de lokaludvalgsmedlemmer, der deltager, om prioritering af projekterne samt om byrumsforbedringer i forbindelse med projekterne.
  2. Lokaludvalget bemyndigede formanden til på vegne af lokaludvalget at sende de bemærkninger, der måtte fremkomme i mødet, til Teknik- og Miljøforvaltningen.
  3. Lokaludvalget afsatte 2.000 kr. af 2014-puljemidlerne til mødet. 
Til top