Meddelelser
Beslutning
Juleafslutning
Bent Lohmann oplyste, at Gunna Starck vil planlægge lokaludvalgets juleafslutning i samarbejde med sekretariatet
Hjørring Gymnasium
Bent Lohmann oplyste, at han den 14. oktober 2016 skal orientere en klasse fra Hjørring Gymnasium om byudviklingen i Indre By og om lokaludvalgets rolle,
Hoteludbygning
Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen er på vej med en lokalplansag om hoteludbygning i Adelgade/Borgergade-kvarteret. Borgerdialogen vil især komme til at dreje sig om, hvordan projektet vil påvirke parkeringsforholdene i kvarteret.
Møde med overborgmesteren
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgsformændene har haft et møde med overborgmesteren, hvor de blev orienteret om budgetforliget for 2017. Blandt forudsætningerne for forliget var en befolkningsfremskrivning og de afledte effekter på fx institutions- og skoleområdet, som lokaludvalget bør forholde sig til i bydelsplanen.
Bopælspligt
Gunna Starck oplyste, at der i nyopførte boliger ikke er bopælspligt, før en beboer har tilmeldt sig folkeregistreret på adressen. Det betyder, at man lovligt kan indrette ferielejligheder i de nyopførte boliger. En undersøgelse havde vist, at der kan gå op til 15 år, før bopælspligten i en bolig træder i kraft.
Fravær
Niels Jarler oplyste, at han det næste års tid vil være meget fraværende, da han skal arbejde andetsteds i landet. Hans suppleant Leise Johnsen afløser ham i de lokaludvalgsmøder, han ikke kan deltage i.