Mødedato: 13.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Billedsalen i Bethesda, Rømersgade 17

Meddelelser

Beslutning

Dialogmøde om forskrift for udendørs musikarrangementer

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgets meldinger i sagen var blevet godt modtaget af Teknik- og Miljøforvaltningen.


Borgerdialog om restaurationsforskriften

Bent Lohmann orienterede kort om hans opsamling på lokaludvalgets borgerdialog om restaurationsforskriften og brevet om borgerdialogen, som han har sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen. Lokaludvalget fik en kopi.


Sankt Pauls Plads

Bent Lohmann oplyste, at der holdes et arbejdsgruppemøde den 10. oktober 2018 om Sankt Pauls Plads. Hver forening mv. omkring Sankt Pauls Plads må stille med én repræsentant.


Nybrogade

Bent Lohmann oplyste, at til lokaludvalgets møde den 11. oktober 2018 kommer Teknik- og Miljøforvaltningen og orienterer lokaludvalget om status på anlægsprojektet for Nybrogade.


Kursus: Borgerdialog – værktøjer og gode eksempler på inddragelse

Bent Lohmann opfordrede lokaludvalgets medlemmer og suppleanter til at melde sig til et kursus den 24. september 2018 kl. 17-20 på Københavns Rådhus om borgerdialog.


Kursus: Planer – planlægning og fysisk udvikling af byen

Bent Lohmann oplyste, at der er et kursus for lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter den 5. november 2018 kl. 17-20 på Københavns Rådhus. Invitationen udsendes senere.

Til top