Mødedato: 13.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Billedsalen i Bethesda, Rømersgade 17

Borgerdialog om ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018'

Indre By Lokaludvalg skal beslutte borgerdialog vedr. ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgerdialog om Indre By-problemstillinger i ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’ i sammen med sekretariatet
  2. at Indre By Lokaludvalg giver Økonomiforvaltningen tilsagn om, at den kan anvende Indre By Borgerpanel til en undersøgelse om københavnernes holdninger til byen.
  3. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formandskabet til at godkende Økonomiforvaltningens spørgsmål til Indre By Borgerpanel.

Problemstilling

I forbindelse med den offentlige høring om ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’ vil Økonomiforvaltningen stå for borgerdialog ude i byen samt på sociale medier.

Derudover har forvaltningen overvejelser om at gennemføre en undersøgelse i september 2018 om københavnernes holdninger til byen via forvaltningens borgerpanel og, hvis muligt, via lokaludvalgenes borgerpaneler.

Det nye Indre By Borgerpanel forventes at være oprettet senere i september 2018.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget har borgerdialog om Indre By-problemstillinger i ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’ og at lokaludvalget udpeger tovholdere til at forestå borgerdialogen. Det vil være op til tovholderne at beslutte, hvordan borgerdialogen skal foregå.

Derudover foreslå formanden, at lokaludvalget giver Økonomiforvaltningen tilsagn om, at den kan anvende Indre By Borgerpanel til en undersøelse om køenhavnernes holdninger til byen samt at lokaludvalgets formandskab bliver bemyndiget til at godkende spørgsmåene til borgerpanelet.

Indre By Borgerpanel

Lokaludvalget oprettede i august 2016 et borgerpanel, som siden da er blevet brugt af lokaludvalget til undersøgelse af holdninger til sager og temaer i Indre By. Borgerpanel har ca. 5.500 medlemmer.

Lokaludvalget har besluttet, at borgerpanelet skal fornyes. Arbejdet med den opgave er sat i gang. Medio september vil alle borgere i Indre By Lokaludvalgs område med en e-boks blive opfordret til at melde sig ind i borgerpanelet. Sekretariatet forventer, at det nye borgerpanel er klar til brug senere i september.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 30.000 kr. til borgerdialog om forslaget om kommuneplanstrategi.

Videre proces

Det forventes, at ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’ kommer i offentlig høring ultimo september 2018.

Tovholderne planlægger og gennemfører lokaludvalgets borgerdialog om forslaget til kommuneplanstrategi sammen med sekretariatet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget udpegede Kjeld A. Larsen og Jep Loft til at planlægge og gennemføre borgerdialog om Indre By-problemstillinger i ’Verdensby med ansvar - Forslag til kommuneplanstrategi 2018’ sammen med sekretariatet
  2. Lokaludvalget besluttede at give Økonomiforvaltningen tilsagn om, at den kan anvende Indre By Borgerpanel til en undersøgelse om københavnernes holdninger til byen.
  3. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til at godkende Økonomiforvaltningens spørgsmål til Indre By Borgerpanel.
.
Til top