Høringssvar om integrationspolitik

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret om Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019 - 2022, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet et udkast til Københavns Kommunes nye Integrationspolitik for 2019-2022 med overskriften ”Lad os investere i integration”. Udkastet til den nye integrationspolitik er bl.a. blevet til på baggrund af inputs fra de tre dialogmøder afholdt på Nørrebro, Tingbjerg og Amager. Se bilaget.

Det fremgår af udkastet, at man med integrationspolitikken vil sætte retningen for København de næste fire år: København skal være en by, hvor alle københavnere uanset oprindelse udlever deres fulde potentiale og bidrager til fællesskabet.

På tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune er man enige om at arbejde med følgende fem pejlemærker de næste fire år:

1. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job
2. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal klare sig godt i folkeskolen og blive bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse
3. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal deltage aktivt i kultur- og foreningslivet og være inkluderet i det omkringliggende samfund
4. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand og en forbedret livskvalitet
5. Flere københavnere med forskellig baggrund skal bo side om side, og færre københavnere med minoritetsbaggrund skal udøve kriminalitet.

Integrationspolitikken er i offentlig høring indtil den 19. september 2018 på bliv hørt-portalen.

Løsning

Formanden foreslår følgende høringssvar:

"Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den 14. august 2018 bedt lokaludvalgene om at udtale sig om udkast til Københavns Kommunes nye Integrationspolitik for 2019-2022 med overskriften ”Lad os investere i integration”, der er i offentlig høring på bliv hørt-portalen.

 

Indre By er ikke den bydel, man tænker på, når man tænker integrationspolitik i København. Men ca. 21% af borgerne i Indre By er af anden etnisk herkomst end dansk, dvs.  9.132 personer ud af Indre Bys 42.342 indbyggere. 2.607 personer er enten indvandret fra eller er efterkommer af en indvandrer fra et ikke-vestligt land. Gruppen af indbyggere i Indre By fra et ikke-vestligt land udgør således ca. 6% af bydelens befolkning. Og det er vel den gruppe, at integrationspolitikken i første række retter sig imod.  Men vi mener, at integrationspolitikken skal have et bredere sigte.

Vellykket integration kommer fra motiverede personer, som er involveret i arbejdsmarkedet, går i skole eller deltager i foreningslivet eller lignende fællesskaber. Det er vigtigt, at behovet defineres og at løsningerne understøttes af kommunen, og  at det bakkes op af og bruges af de, som er målgruppen. Behovene ændrer sig over tid, hvorfor løsningerne også må ændre sig.  Desuden er der formentlig behov for forskellige løsninger rundt om i kommunen. Vi skal både undgå tidsbestemte projekter og projekter, som ikke passer til lokalområdet. Derfor vil Indre By Lokaludvalg slå et slag for, at der er kommunale fritidstilbud til beboerne i Indre By, som matcher bydelens befolkningssammensætning, altså både de ca. 79% etniske danskere, de ca. 15% fra vestlige lande og de ca. 6% fra ikke-vestlige lande. Flere kommunale fritidstilbud i indre By kunne give større mulighed for at danne lokale fællesskaber på tværs af ophav.

Vi formoder, at mange af de af anden etnisk herkomst end dansk, der bor i Indre By, er ressourcestærke og ikke nødvendigvis kræver hjælp. Men uanset ophav og ressourcer har folk behov for fritidstilbud og for at indgå i fællesskaber, også selv om de kun bor i byen en kortere årrække. Integrationspolitikken bør derfor således inddrage det forhold, at vi har udlændinge i Indre By, som er inviteret hertil af virksomheder og bor her, fordi de har specialviden. Integrationspolitikken skal sikre dem og deres familie et godt, balanceret bymiljø med - som nævnt - mulighed for at indgå i lokale fælleskaber.

Vi har ikke tal på, hvor mange personer fra ikke-vestlige lande, der arbejder i Indre By, men tallet er formentlig forholdsvist højt, eftersom servicebranchen er stor pga. af de mange kontorer og restaurationer i bydelen. 

Vi har ikke tal på, hvor mange personer fra ikke-vestlige lande, der arbejder i Indre By, men tallet er formentlig forholdsvist højt, eftersom servicebranchen er stor pga. af de mange kontorer og restaurationer i bydelen. Det kunne være fint med tilbud i Indre By til de fra denne gruppe, der arbejder i vores bydel, til at komme videre i arbejdslivet.

Afslutningsvis vil vi godt påpege, at den bedste integration er den, der sker gnidningsløst i hverdagen; om det er i skolen, på arbejdspladsen eller ens boligområde. Derfor er tiltag, hvor Københavns Kommune samarbejder med frivillige organisationer om at hjælpe flygtninge og indvandrere ind i netværk, eksempelvis via "Netværksfamilier", værd at fremhæve. Og de foreninger (f.eks. spejder eller sport), som ved hjælp af et fællesskab omkring en fælles interesse bidrager til integration, uden at det er en del af deres primære opgaver, skal værdsættes. 

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand

(Kilde vedr. befolkningstal: Københavns Kommunes statistikbank)."

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

 

Lokaludvalget godkendte høringssvaret om Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019 - 2022, der fremgår af løsningsafsnittet, med de tiltrådte ændringsforslag, idet formanden blev bemyndiget til at sammenfatte høringssvaret.