Meddelelser
Beslutning
Bent Lohmann oplyste, at sekretariatet er i kontakt med Teknik- og Miljøforvaltningen om et borgermøde til efteråret om stormflodssikring omkring Inderhavnen.
Bent Lohmann oplyste, at miljøkonsekvensvurderingen af metrolinje M5 kommer i offentlig høring i perioden 1. august-26. september 2024.
Følgegruppemøde om Danske Bank-området
Bent Lohmann orienterede kort om følgegruppens møde med en repræsentant for bygherren om status på projektet for Danske Bank-området.
Inderhavnsbroens landing
Bent Lohmann orienterede om lokaludvalgets møde den 3. juni 2024 med Teknik- og Miljøforvaltningen om et anlægsprojekt vedr. Inderhavnsbroens landing på Nyhavn. Projektet kommer i høring i lokaludvalget.
Wonderful Copenhagen
Bent Lohmann orienterede kort om en turismekonference den 27. maj 2024, som Wonderful Copenhagen havde inviteret ham til. En konklusion var, at København mangler turister i 1. kvartal.
Borgermøde om mobilitetsanalysen
Kjeld A. Larsen orienterede kort om lokaludvalgets borgermøde den 24. juni 2024 om kommunens mobilitetsanalyse.
Affredning af bolværk i Nyhavn
Michael Thorup orienterede kort om Gammelholm Beboerforening og Nyhavnsforeningens klage over affredning af bolværk i Nyhavn.
Det Grønlandske Hus' 50 års-jubilæum
Bent Lohmann oplyste, at Det Grønlandske Hus har 50-års jubilæum den 25. juni 2024. Lokaludvalget giver en gave.