Mødedato: 13.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Fast pulje til små vejsager

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender en fælles henvendelse fra de 12 lokaludvalg til Teknik- og Miljøudvalget med forslag om en bevilling til små vejsager, jf. bilaget.

Problemstilling

Forpersonen for Bispebjerg Lokaludvalg har foreslået, at de 12 lokaludvalg sender en fælles henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om håndtering af små vejsager. Se forslaget til henvendelse i bilaget.

Han oplyser, at Bispebjerg Lokaludvalg jævnligt modtager henvendelser fra borgere, der har ønsker om småting relateret til gader og vej. De har undertiden fået at vide på Rådhuset, at de skal spørge, om lokaludvalget lige kan ordne det, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har løse midler til småting.

Løsning

Lokaludvalget godkender forslaget til en fælles henvendelse fra lokaludvalgene til Teknik- og Miljøudvalget om håndtering af små vejsager. Se bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet orienterer Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat om Indre By Lokaludvalgs beslutning.

Forpersonen i Bispebjerg Lokaludvalg oplyser, at hvis over halvdelen af lokaludvalgene bakker op om henvendelsen, bliver den indsendt.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte den fælles henvendelse fra de 12 lokaludvalg til Teknik- og Miljøudvalget med forslag om en bevilling til små vejsager, der ses i bilaget.
Til top