Mødedato: 13.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Lysfestival på Søerne

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager en mundtlig orientering fra Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival om status på et projekt vedr. Lysfestival på Søerne til efterretning
  2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forpersonskabet til at fortsætte dialogen med Kulturhuset Indre By, Østerbro Lokaludvalg, Copenhagen Light Festival m.fl. om projektet.

Problemstilling

På vegne af lokaludvalget har lokaludvalgets forpersonskab deltaget i to møder med repræsentanter for Østerbro Lokaludvalg, Kulturhuset Indre By, Copenhagen Light Festival m.fl. om ideer til, hvordan Peblinge Sø og Sortedamssøen kan indgå i Lysfestivalen i 2025.

Løsning

I lokaludvalgets møde den 13. juni 2024 orienterer Copenhagen Light Festival og Kulturhuset Indre By mundtlig om at status på projektet og om hvad der videre skal ske.

Der afsættes op til 15 minutter til dette punkt på dagsordenen, inkl. spørgsmål og svar.

Økonomi

Det indgår i idéoplægget, at lokaludvalget skal medvirke til finansiering af projektet enten som en "Egen aktivitet" eller via en puljeansøgning.

Videre proces

I mødet den 15. august 2024 skal lokaludvalget træffe beslutninger om sin deltagelse i projektet.

Beslutning

Niels Kongshaug deltog ikke i behandlingen af sagen pga. inhabilitet.

 

  1. Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival om status på et projekt vedr. Lysfestival på Søerne til efterretning.
  2. Lokaludvalget bemyndigede forpersonskabet til at fortsætte dialogen med Kulturhuset Indre By, Østerbro Lokaludvalg, Copenhagen Light Festival m.fl. om projektet.
  3. Lokaludvalget besluttede, at det i et kommende møde vil drøfte, om det skal støtte projektet og i givet fald hvordan.
Til top