Mødedato: 13.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Nedskalering af dagtilbud i Indre By

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Sagen var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 16. maj 2024, men blev ikke behandlet. Efterfølgende er der på baggrund af et medlemsforslag tilføjet forslag til spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen vedr. befolkningsfremskrivningen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at dagtilbud i Indre By skal nedskaleres.
  2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Bent Lohmann til at stille spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen om, hvordan der i planlægningen af dagtilbud og folkeskoletilbud tages højde for befolkningsfremskrivningen 2024-2034 for 0-6 årige. Se bilaget. 

Problemstilling

Med mail den 6. maj 2024 orienterede Børne- og Ungdomsforvaltningen om behovet for at nedskalere dagtilbud i kommunen, da der er sket et fald i antallet af 0-2-årige i København. Det betyder, at der er tomme pladser i daginstitutioner og at der er et merforbrug på 60 mio. kr. på børneområdet.

Bl.a. lokaludvalgene havde mulighed for at indsende høringssvar om planen. Der var svarfrist den 3. juni 2024.

Konsekvensen for dagtilbud i Indre By (19 grupper):

  • Vandværket - nedjusteres
  • Kierkegade - lukkes
  • Holmens Sogn Udflytterbørnehave - lukkes
  • Udflytterbørnehaven Bøgely - lukkes
  • Den Røde Ko i Centrum – nedjusteres ved at lukke udflytterdel.

Se høringsmaterialet i bilaget.

Medlemsforslag

Lokaludvalgsmedlem Niels Kongshaug har bedt om en befolkningsfremskrivning, der kan afspejle det forventede behov i Indre By  på daginstitutionsområdet.

Løsning

Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at dagtilbud i Indre By skal nedskaleres.

I bilaget ses en befolkningsfremskrivning for 0-6 årige i Indre By, som sekretariatet har dannet via Københavns Kommunes statistikbank. Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger forperson Bent Lohmann til at stille spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen om, hvordan der i planlægningen af dagtilbud og folkeskoletilbud tages højde for befolkningsfremskrivningen 2024-2034 for 0-6 årige. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

I høringsbrevene, som ses i bilaget, nævnes, hvornår nedjustering og lukning forventes gennemført.

Beslutning

Sagen blev ikke behandlet.
Til top