B-sag: Mødeplan 2020
Indstilling
- at Indre By Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2020, der fremgår af løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at der behandles puljeansøgninger 5 gange i 2020, jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en mødeplan for det kommende år. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned. Lokaludvalget skal beslutte i hvilke møder, man ønsker at behandle puljeansøgninger.
Løsning
Christianshavns Lokaludvalg har hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2020, jf. den foreslåede mødeplan nedenfor.
Undtagelsen herfra er:
- februar-mødet holdes den første torsdag i måneden (6. februar), da mange har vinterferie i uge 7.
Datoer for behandling af puljeansøgninger
Lokaludvalget har tidligere besluttet at behandle puljeansøgninger hver anden måned. I nedenstående forslag til mødeplanen er det nævnt i hvilke møder, puljeansøgningerne behandles.
Mødeplan
9. januar - med puljeansøgninger
6. februar
12. marts - med puljeansøgninger
16. april
14. maj - med puljeansøgninger
11. juni
13. august
10. september - med puljeansøgninger
8. oktober
12. november - med puljeansøgninger
10. december - kl. 16.30-19.30.
Medmindre andet er nævnt ovenfor, starter møderne kl. 18.30 og slutter så vidt muligt kl. 22.00 og senest kl. 22.30.
Økonomi
Udgifterne til lokaludvalgsmøderne betales af sekretariatets midler. Ud over lokaleleje betales der for forplejning.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2020, der fremgår af løsningsafsnittet.
- Lokaludvalget godkendte, at der behandles puljeansøgninger 5 gange i 2020, jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.