Mødedato: 13.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Miljøfestival

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte, at lokaludvalget overlader det til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at stå for lokaludvalgets aktiviteter i forbindelse med miljøfestivalen i oktober 2013, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Indre By Lokaludvalg godkender, at lokaludvalget overlader det til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at stå for lokaludvalgets aktiviteter i forbindelse med miljøfestivalen i oktober 2013, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for.
  2. at Indre By Lokaludvalg meddeler Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, at man gerne ser en ansøgning om midler til en aktivitet i forbindelse med miljøfestivalen. Ansøgningsfristen er den 7. august 2013 og lokaludvalget tager stilling til ansøgningen i mødet den 12. september 2013.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 13. maj 2013 rammerne for Miljøfestival 2013, der afholdes i oktober 2013 (uge 41).
Formålet med miljøfestivalen er at sætte miljøet på dagsordenen hos københavnerne. København har modtaget Europakommissionens pris som European Green Capital i 2014. For at give københavnerne mulighed for at bidrage til programmet for European Green Capital i 2014, skal involveringen af københavnerne starte allerede i 2013.

Lokaludvalgene og deres netværk, herunder miljøpunkterne, giives mulighed for at bidrage til Miljøfestival 2013 med lokale arrangementer i bydelene. Teknik- og Miljøforvaltningen afsætter en pulje til medfinansiering af lokale aktiviteter på op til 300.000 kr. til lokaludvalgene.

Lokaludvalgenes medfinansiering kan samlet give aktivitetsmidler på op til 600.000 kr. I de bydele, hvor lokaludvalgene samarbejder med miljøpunkter, opfordres lokaludvalgene til at inddrage miljøpunkterne i aktiviteterne. Aktiviteterne skal planlægges i dialog med forvaltningen
omkring temaerne fra København som European Green Capital i 2014.

Løsning

Årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2013 på Christianshavn og i Indre By nævner ikke deltagelse i Miljøfestivalen, men nogle af de aktiviteter, der omtales i årsplanen, vil kunne foregå i uge 41 som led i festivalen, hvis det passer ind i Miljøpunktets planlægning.

Formanden foreslår, at lokaludvalget ikke involverer sig i miljøfestivalen, men opfordrer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn til at søge midler i lokaludvalget til en aktivitet i forbindelse med miljøfestivalen. Ansøgningsfristen er den 7. august og lokaludvalget vil tage stilling til ansøgningen den 12. september 2013.

Økonomi

Lokaludvalget har endvidere afsat 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde, der udbetales til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn som driftsstøtte. Foreløbig har lokaludvalget udbetalt 340.000 kr. Resten udbetales senest 1. juli 2013.

Lokaludvalget har afsat 300.000 kr. til puljen til puljeansøgninger. Lokaludvalget har på nuværende tidspunkt disponeret for 205.075 kr. af puljen.

Videre proces

Lokaludvalget tager i mødet den 12. september 2013 stilling til en puljeansøgning fra Miljøpunkt Indre by-Christianshavn til en aktivitet under Miljøfestivalen i oktober 2013 (uge 41).
BILAG
Link til Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 13. maj 2013 om Miljøfestival 2013:

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Teknik-OgMilj…
 

Beslutning

Marietta Bonnet var inhabil. 

  1. Lokaludvalget besluttede at overlade det til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at stå for lokaludvalgets aktiviteter i forbindelse med miljøfestivalen i oktober 2013, som Teknik- og Miljøforvaltningen står for. Lokaludvalget påpegedel, at aktiviteterne bør have fokus på byforgrønnelse og skybrud.
     
  2. Lokaludvalget besluttede at meddele Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, at man gerne ser en ansøgning om midler til en aktivitet i forbindelse med miljøfestivalen. Ansøgningsfristen er den 7. august 2013 og lokaludvalget tager stilling til ansøgningen i mødet den 12. september 2013.
Til top