Høringssvar om restaurationsplanen

Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om udkast til Restaurationsplan for Københavns Kommune.

Formanden foreslår, 

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen om udkast til restaurationsplan for Københavns Kommune, som fremgår af løsningsafsnittet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har d. 10. april 2013 bedt lokaludvalget om høringssvar til et nyt udkast til Restaurationsplan for Københavns Kommune.

Restaurationsplanen skal sætte rammerne for Bevillingsnævnets behandling af alkoholbevillinger og nattilladelser. Restaurationsplanens formål er at indføre en øget regulering af nattelivet. Regulering er nødvendig på grund af befolkningstilvæksten i København og en øget efterspørgsel af døgnåben "service" og forlystelser. Denne udvikling har negative effekter i form af afledte gener for borgere i byen.

Københavns Kommune ønsker at nedbringe generne ved at indføre mere ansvar og samarbejde i restaurationslivet. Derudover skal restaurationsplanen også skabe et mere trygt og inkluderende natteliv, en effektiv og gennemskuelig behandling af ansøgninger, en udvikling af de nye københavnske bydele og et veldrevet restaurationsmiljø.

I restaurationsplanen bliver der lagt op til et tættere samarbejde mellem de relevante myndigheder, f.eks. Bevillingsnævnet, politiet, Center for Miljø og Center for Renhold fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Det skal bidrage til bedre vurderinger af omfanget af gener forbundet med restaurationer. Derudover opfordrer restaurationsplanen restauratører til at skabe dialog med naboer, ansætte og instruere dørmænd i at nedbringe gadeuro, indføre brug af splintefri glas og opsætte indendørs rygekabiner.

Center for Miljø og Center for Renhold skal ifølge restaurationsplanen kontrollere og systematisk registrere omfanget af gener på og omkring en restauration og kan ved et uacceptabelt niveau uddele et gult kort til bevillingshavere, der ikke lever op til deres ansvar. Gule kort blevet taget med i behandlingen af fornyelser og eventuel sanktionering og pålæggelse af gebyrer.

Restaurationsplanen beskriver, at der er dele af Indre By, hvor det generelle geneniveau er for højt og må nedbringes. Bevillingsnævnet vil derfor i udgangspunktet være kritisk overfor at give nye bevillinger i disse områder.

Formanden forslår følgende høringssvar:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 10. april 2013 sendt udkast til Restaurationsplan i Københavns Kommune i høring i lokaludvalget med svarfrist d. 11. juni 2013. Lokaludvalget har efter aftale med forvaltningen fået dispensation fra svarfristen til d. 14. juni 2013 kl. 13.00.

Borgerdialog
Indre By Lokaludvalg afholdt onsdag d. 22. maj 2013 et debatmøde i Rundetårn om udkastet til restaurationsplanen. 122 borgere og restauratører deltog i debatten, som blev indledt med et oplæg fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om rammerne for og indholdet af restaurationsplanen. Dernæst holdt Sebastien Tutenges fra Center for Rusmiddelforskning, et oplæg om tendenser og sikkerhedsproblemer i nattelivet.

Deltagerne diskuterede i grupper, hvilke problemer og gevinster der er ved nattelivet i Indre By, hvad man kan gøre for at begrænse problemerne og fremme gevinsterne, og hvilke konkrete forslag de havde til restaurationsplanen.

De gennemgående pointer var: 

• Bevillingsperioden skal begrænses – især hvis baren ligger i et område, hvor der har været klager fra beboerne. 
• Beboerne skal høres, når der udstedes bevilling. 
• Der skal være en vis afstand mellem barerne, f.eks. en grænse for, hvor mange barer, der må ligge inden for et vidst areal. 
• Beboerne står svagt, fordi de ikke nødvendigvis er organiseret. Det bliver derfor let en individuel kamp mod systemet, hvilket er svært. Beboernes position skal styrkes og hjælpes af kommunen. 
• Restaurationerne skal have kortere åbningstid - færre bevillinger til kl. 05. 
• Hvis restaurationsloven er til hindring for, at Københavns Kommune kan føre en restriktiv bevillingspolitik, så bør man skabe opmærksomhed omkring en ændring af den nationale lovgivning. 
• Der er behov for flere ressourcer til Center for Miljø og dermed håndhævelse af krav til restauratører. 
• Der er behov for mere gående politi – de skaber større tryghed end det kørende. 
• Man kan forsøge med ”tissevagter”, som kan skabe større gadeorden. 
• Man kan lave en ”god nabo”-ordning, hvor restauratøren animeres til at overholde krav til begrænsning af gener, indgå i dialog med beboere etc. 
• Krav om indendørs rygekabiner kan begrænse antallet af larmende mennesker på gaden. 
• Restauratører, som overvejer at opstarte en ny bar, skal af forvaltningen gøres opmærksom på eventuelle tidligere indberettede klager fra beboere på adressen. 
• Stil krav til uddannelse af barpersonale, f.eks. i forhold til konflikthåndtering og ansvarlig udskænkning. 
• Stil krav til toiletforhold på barerne – det kan måske begrænse tisseriet på gaden. 
• 7-eleven sælger alkohol døgnet rundt og er ofte kilde til gadefester. 
• Mobile gadediskoteker bliver mere udbredt, hvilket er generende for beboere og svært at kontrollere. 
• Alkoholkulturen skal tilbage på sporet. Det kræver forældreansvar og fokus på sundhed.

Referatet for mødet er vedlagt som bilag.

Derudover har lokaludvalget givet borgere og brugere mulighed for at indsende skriftlige kommentarer til restaurationsplanen på lokaludvalgets hjemmeside eller mail. Lokaludvalget har modtaget 19 kommentarer, som også er vedlagt som bilag og som lokaludvalget beder forvaltningen kommentere på over for Kultur- og fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen.

Lokaludvalgets holdning
Udkastet til restaurationsplanen indeholder gode intentioner om et trygt, inkluderende, veldrevet og mere hensynsfuldt natteliv, som Indre By Lokaludvalg bifalder. Det er positivt, at restaurationsplanen indeholder en erkendelse af, at nattelivet i visse dele af Indre By medfører væsentlige gener for beboere, og at disse skal nedbringes. Erkendelsen af, at der er steder i byen, hvor mætningspunktet er nået, kan understreges i den kommende kommuneplanstrategi og kommuneplan for derigennem at have et plangrundlag for vurdering af ansøgning om nye bevillinger. 

Restaurationsplanen er dog ikke fyldestgørende i forhold til at sikre realiseringen af de gode intentioner. Nattelivet er et komplekst område at regulere, især i en levende storby som København, og derfor kræver det en omfattende og sammenhængende indsats fra de involverede myndigheder og restauratører, hvis det skal lykkedes at skabe et godt natteliv, som både erhvervsdrivende, nattelivsgæster og beboere trives med.

Lokaludvalget mener, at Københavns Kommunes restaurationsplan skal tage udgangspunkt i en målsætning om ansvarlig udskænkning, hvilket Sundhedsstyrelsen har udgivet et inspirationshæfte omkring: http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/Alkohol/AnsvarligUdskn_Inspirhft.p….

Det er lokaludvalgets holdning, at Københavns Kommune kan lære af andre kommuner i forhold til, hvordan man fører en ansvarlig bevillingspolitik inden for de givne lovgivningsmæssige rammer.

Lokaludvalget mener derudover, at restaurationsplanen skal indeholde

• Begrænsning af bevillinger til kl. 5.. 
• Konkrete vurderinger af nattelivets fremtidige udvikling i de enkelte gader. 
• Skærpelser i forhold til restauratørernes ansvar for gadeorden. 
• Større fokus på dialog og beboerindflydelse. 
• Forslag til, hvordan man opnår større gennemsigtighed og bedre klageadgang. 
• Forslag til, hvordan nattelivspolitikken håndhæves. 
• Yderligere vurderinger, som Bevillingsnævnet medtager i behandlingen af ansøgninger

Det uddybes herunder.

Begrænsning af bevillinger til kl. 5
Lokaludvalget mener, at der er behov for en begrænsning af antallet af bevillinger til kl. 5 i visse dele af Indre By, f.eks. området omkring Studiestræde og Gothersgade. Gennem vedvarende dialog med beboere og erhvervsdrivende har lokaludvalget fået indblik i, at det ofte er i de sene nattetimer, at geneniveauet bliver ubærligt for beboerne, ligesom utrygheden stiger i takt med, hvor påvirkede nattelivsgæsterne bliver.
Retorisk kan man spørge, hvad byen får ud af bevillinger til kl. 5.

Nattelivets fremtidige udvikling
Indre By Lokaludvalg mener, at der er brug for en mere konkret angivelse af, hvilken slags restaurationsliv man ønsker i de enkelte gader. Dette vil skabe gennemskuelighed for beboere så vidt som restauratører. Det vil også kunne begrænse konflikter mellem erhvervsdrivende og beboere, idet forventningerne til, hvilken type byliv der vil præge de forskellige kvarterer, vil blive afstemt.

Vurderingen af, hvilken type restaurationsliv, man ønsker i de enkelte kvarterer, skal baseres på de eksisterende planer og strategier for Indre Bys udvikling. Der, hvor der ikke findes nogen planer eller strategi, vil det være oplagt, at bydelens borger, brugere og erhvervsdrivende tages med i en dialog om, hvordan de ser kultur- og bylivet i bydelen udvikle sig.

Restauratørernes ansvar for gadeorden
Lokaludvalget mener, at det er afgørende, at både eksisterende og kommende restauratører tager større ansvar i forhold til at skabe et tryggere, sundere og hensynsfulgt natteliv.

I Restaurationsplanen for Københavns Kommune er det nævnt, at Bevillingsnævnet lægger vægt på, at restaurationen er ansvarlig og samarbejdsvillig i forhold til at begrænse geneniveauet. Lokaludvalget mener dog, at det er nødvendig at være mere konkret på dette punkt for at motivere restauratørernes ansvarlighed og samarbejdsvillighed, også efter bevillingen er givet. Det kunne for eksempel være en mulighed at betinge udstedelsen af nattilladelser med, at restauratøren formår at holde ro og orden på gadearealerne i umiddelbar nærhed af restaurationen. Denne praksis benytter Århus Kommune. Kolding Kommune har en lignende praksis, hvor politiet med øjeblikkelig virkning midlertidigt kan inddrage en restaurations tilladelse til udvidede åbningstider, hvis politiet finder det nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn. Bevillingsnævnet kan træffe afgørelse om en permanent inddragelse af tilladelsen til udvidede åbningstider.

Øget dialog og beboerindflydelse
Lokaludvalget mener, at der i restaurationsplanen er for lidt fokus på samarbejde og dialog mellem alle de involverede aktører i nattelivet. Konstruktiv dialog mellem naboer og restauratører nævnes i restaurationsplanen som noget efterstræbelsesværdigt, men uden at stille krav om det og uden at sætte denne dialog i formelle rammer.

I Sundhedsstyrelsens inspirationshæfte om ansvarlig udskænkning nævnes konkrete eksempler på, at vejen til et velfungerende og ansvarligt natteliv er et formaliseret og vedvarende samarbejde mellem de involverede aktører, f.eks. kommune, politi, restauratører, beboerrepræsentanter, uddannelsessteder, detailhandel etc. Et sådant samarbejde opstår ikke af sig selv, og det er nødvendigt, at der afsættes kommunale ressourcer til at etablere det og holde det i gang.

Et formaliseret samarbejdsforum kan også modvirke det problem, at beboerne ofte står svagt i deres sag, hvis de oplever betydelig gener fra en restauration, idet beboernes reelle handlemuligheder er meget begrænsede, hvis den pågældende restauratør ikke er samarbejdsvillig – også som det ser ud i det nye udkast til restaurationsplan.

Større gennemsigtighed og bedre klageadgang
Det er positivt, at der i restaurationsplanen lægges op til et tættere samarbejde mellem de ansvarlige myndigheder, der har med forskellige dele af nattelivet at gøre, f.eks. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen (Sikker By), Bevillingsnævnet og politiet.

Indre By Lokaludvalg ser et stort behov for koordinering og systematisk registrering af f.eks. klager over restaurationer, indberetninger til politiet og kontrol af krav til restauratører. Ofte oplever borgerne, at de bliver stillet frem og tilbage mellem myndigheder uden mulighed for at få registeret deres henvendelse.

Lokaludvalget har derfor i Bydelsplan for Indre By udarbejdet et projektforslag om at skabe et tværforvaltningsorgan, der håndterer nattelivsrelaterede problematikker: God Nat-sekretariatet. Sekretariatet skal bestå af en fast medarbejder samt eventuelt studentermedhjælpere, som kan agere på tværs af forvaltningerne, således at der er én indgang for borgere, der oplever problemer relateret til nattelivet.

Hovedopgaven for den faste medarbejder i God Nat-sekretariatet kan være: 

• At skabe overblik over problemer og indsatsområder i nattelivet på tværs af Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen. 
• At trække en forbindelseslinje til politiet samt til de involverede parter: Beboere, restauratører, andre lokale erhvervsdrivende og nattelivsgæster. 
• At være en officiel klageinstans i relation til nattelivet i Indre By, hvad enten det drejer sig om støj fra restaurationer, dvs. indefra (musik, maskiner, air condition, personale), eller nattelivsgæster på gaden, trafikale gener, manglende renhold, indtagelse eller salg af stoffer m.m. 
• At holde faste møder på tværs af forvaltningerne samt med Bevillingsnævnet – med inddragelse af de klagende parter og restauratørerne. Den faste medarbejder, ”God Nat-manden”, bør deltage som observatør på Bevillingsnævnets møder. 
• At arrangere lokale dialogmøder mellem borgere, restauratører og eventuelt andre relevante parter: ”Nattelivstinget”.

Lokaludvalget foreslår, at Kultur- og Fritidsforvaltningen overvejer dette forslag i forhold til, hvordan man kan opnå større gennemsigtighed og samarbejde, som der er intentioner om i restaurationsplanen.

Lokaludvalget foreslår desuden, at forvaltningen for eksempel kan skabe overblik over antallet af alkoholbevillinger og nattilladelser ved at registrere dem på Københavnerkortet på Københavns hjemmeside, så kommunen, på tværs af forvaltninger, kan benytte den viden i planlægning af byens udvikling. En geografisk registrering kan også skabe overblik og gennemsigtighed for beboere og erhvervsdrivende.

Håndhævelse af nattelivspolitik
I Indre Bys natteliv er der et tydeligt behov for håndhævelse af de eksisterende regler, som henholdsvis Københavns Politi og Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlig for. Derfor er det vigtigt, at de gode intentioner i restaurationsplanen bliver fulgt op af en implementeringsplan. En implementeringsplan skal sikre, at der bliver afsat ressourcer til de nødvendige tiltag, f.eks. iværksættelse af ’gult kort’-ordning, øget kontrol og systematisk registrering af gener, opsætning af udendørs toiletter mv.

Det er nødvendigt, at Københavns Kommunes nattelivspolitik koordineres med politiets indsats i nattelivet. Lokaludvalget ønsker et levende, hensynsfuldt og trygt natteliv, hvilket kun kan opnås med politiets tilstedeværelse. Konkret ser mange af bydelens beboere et behov for mere gående politi i nattelivet. Indre By Lokaludvalg mener også, at en synlig, mobil politistation i Indre Bys natteliv vil bidrage markant til trygheden i nattelivet.

Hvis politiets tilstedeværelse ikke vurderes tilstrækkelig, så kan det være en mulighed at ansætte et kommunalt servicekorps, som med deres tilstedeværelse i nattelivet kan skabe tryghed og dæmpe gemytterne. Erfaringer fra Parken viser, at sådanne servicevagter sagtens kan have en positiv effekt, selvom de ikke har særlige beføjelser. De kan fungere som en udvidelse af Natteravnene, som møder de unge med hjælpsomhed og venlighed.

Lokaludvalget vil opfordre Kultur- og Fritidsforvaltningen til at inddrage Københavns Politi i implementeringen af restaurationsplanen og opfordre politiet til at udforme en lignende plan for politiets håndtering af bevillingsområdet, ligesom man blandt andet har gjort i Sydøstjylland, hvor Kolding, Fredericia, Vejle, Billund, Hedensted, Horsens og Skanderborg Kommuner sammen med Sydøstjyllands Politi har udarbejdet en fælles restaurations- og bevillingsstrategi.

Dermed kan politiets praksis i forhold til udstedelse af midlertidige bevillinger og nattilladelser også blive afstemt med kommunens bevillingspolitik.

Bevillingsnævnets vurdering og anbefalinger
Lokaludvalget ønsker større diversitet og kvalitet i Indre Bys natteliv og foreslår, at det tilføjes i restaurationsplanen, at Bevillingsnævnet kun giver tilladelse, hvis den pågældende restauration tilfører noget positivt til området.

I Bevillingsnævnets vurdering af restaurationens beliggenhed og koncept skal også indgå en vurdering af om udskænkning af alkohol sker på en ansvarlig måde, f.eks. at der ikke sker aggressiv markedsføring af alkohol.

Lokaludvalget mener, at det er en god idé, at restaurationsplanen kommer med konkrete anbefalinger til restaurationer, som kan begrænse gener, f.eks. ansættelse af vagter, etablering af rygekabiner, brug af polycarbonatglas mv. Som tilføjelse til disse foreslår lokaludvalget, at følgende bliver tilføjet: 

• Formulering af en skriftlig alkohol- og narkopolitik samt retningslinjer for konflikthåndtering og dialog med naboer. 

• Gode toiletforhold på restaurationen, som kan begrænse udendørs tisseri. 

• Uddannelse af barpersonale og dørvagter, herunder konflikthåndtering.

Lovgivningen
Endelig mener lokaludvalget, at kommunen bør arbejde for en differentiering af restaurationsbegrebet, således at der i lovgivningen og i administrationen af lovgivningen skelnes mellem de forskellige typer restaurationer (cafe, restaurant, natklub osv.) og bevillinger. Der er behov for at sikre, at et sted ikke kan skifte fra f.eks. cafe til natdiskotek uden en ny tilladelse.
Venlig hilsen


Bent Lohmann,
formand”

Intet.

Sekretariatet sender høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Kultur- og Fritidsudvalget vil herefter drøfte de indkomne høringssvar, og et revideret udkast til restaurationsplan vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.

1. På forslag fra Birgitte Amdisen tiltrådte lokaludvalget, at høringssvaret skal indeholde en opfordring til, at man til stadighed undersøger skatte- og momsforhold i nattelivet for at sikre, at bevillingshaverne har orden i sagerne.
   
   På forslag fra Birgitte Amdisen tiltrådte lokaludvalget, at høringssvaret skal indeholde en opfordring om, at kommunen arbejder for en lovgivning, der gør det umuligt for kiosker mv. at sælge alkohol om natten.
   
   På forslag fra Ole Benny Nielsen tiltrådte lokaludvalget, at følgende i høringsvaret ændres: "Lokaludvalget mener, at der er behov for en man må overveje en begrænsning af antallet af bevillinger til kl. 5 i visse dele af Indre by., f.eks. området omkring Studiestræde og Gothersgade."
   
   På forslag fra Bent Lohmann tiltrådte lokaludvalget, at høringssvaret skal indeholde et forslag om, at fornyelse af bevillinger til kl. 5 skal ske hvert andet år, så man sikrer, at restauratørerne til stadighed er opmærksomme på gældende regler.
   
   På forslag fra Marietta Bonnet tiltrådte lokaludvalget, at følgende i høringsvaret ændres: "Hvis restaurationsloven er til hindring for, at Københavns Kommune kan føre en mere restriktiv bevillingspolitik, så bør man skabe opmærksomhed omkring en ændring af den nationale lovgivning."
   
   På forslag fra Marietta Bonnet tiltrådte lokaludvalget, at følgende i høringssvaret ændres: "Erkendelsen af, at der er steder i byen, hvor mætningspunktet er nået overskredet, kan understreges i den kommende kommuneplanstrategi og kommuneplan for derigennem at have et plangrundlag for vurdering af ansøgning om nye bevillinger."
   
   På forslag fra Marietta Bonnet tiltrådte lokaludvalget, at følgende i høringssvaret ændres: "Indre By Lokaludvalg mener, at der er brug for en mere konkret angivelse af, hvilken slags restaurationsliv man ønsker i de enkelte gader på hvilke tider af døgnet."
   
   På forslag fra Steffen Kjær Johansen tiltrådte lokaludvalget, at pointerne i lokaludvalgets høringssvar skærpes og trækkes frem i høringssvaret.
   
   På forslag fra Inger Bruun tiltrådte lokaludvalget, at lokaludvalget i høringssvaret problematiserer behovet for mere natteliv i Indre By.
   
   På forslag fra Bent Lohmann tiltrådte lokaludvalget, at høringssvaret skal indeholde et forslag om, brandvæsenet til stadighed sikrer, at klubber, diskoteker mv. er indrettet i overensstemmelse med lovgivningen og at flugtvejsforholdene er i orden.
   
   Lokaludvalget godkendte høringssvaret med de tiltrådte ændringsforslag.
2. Bent Lohmann orienterede om sit møde med overborgmesteren og lederen af Københavns Politis Station City:
   Politiet har især fokus på lommetyverier. Bent Lohmann gjorde i mødet opmærksom på, at generne fra nattelivet og ikke lommetyverier er det største problem for borgerne i Indre By. Han havde bedt politiet om at være mere synlig i gadebilledet og havde omtalt borgernes frustration over at blive afvist af politiet, når de klager over eller anmelder gener fra nattelivet.
   Bent Lohmann har aftalt et nyt møde med lederen af Station City.

          Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.