Mødedato: 13.04.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Puljeansøgningen "Julefest i Kulturhuset Indre By 10.12.22"

Indre By Lokaludvalg skal godkende, at sekretariatet udbetaler støtte af 2023-puljen til ansøgeren bag arrangementet " Julefest i Kulturhuset Indre By 10.12.22".

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender, at sekretariatet udbetaler 4.972 kr. af 2023-puljen til ansøgeren bag arrangementet " Julefest i Kulturhuset Indre By 10.12.22". Pengene tages af puljen til puljeansøgninger.

Problemstilling

I mødet den 10. november 2022 godkendte lokaludvalget en indstilling om at give en borger tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til afvikling af en julefest i Kulturhuset Indre By den 10. december 2022. Støtten blev øremærket til forplejning: Glögg, æbleskiver, kakao, godteposer mv. jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget besluttede ikke at støtte med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ikke ønskede at støtte de øvrige poster i ansøgerens budget.

Imidlertid glemte sekretariatet at orientere ansøgeren om lokaludvalgets beslutning. Det opdagede sekretariatet i januar 2023 og bad ansøgeren om hurtigst muligt at indsende regnskab for og evaluering af arrangementet.

Ansøgeren indsendte regnskab for og evaluering af arrangementet den 5. marts 2023. Det fremgår, at ansøgeren har haft udgifter for 4.972 kr. til gløgg, æbleskiver, kakao og godteposer.

Løsning

Sekretariatet udbetaler 4.972 kr. af 2023-puljen til ansøgeren bag arrangementet " Julefest i Kulturhuset Indre By 10.12.22". Pengene tages af puljen til puljeansøgninger.

Økonomi

I 2023 er puljen til puljeansøgninger på 335.400 kr. Hidtil er der disponeret for 126.000 kr. af 2023-puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil lokaludvalget have disponeret for 130.972 kr. af 2023-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgeren om lokaludvalgets beslutning.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte, at sekretariatet udbetaler 4.972 kr. af 2023-puljen til ansøgeren bag arrangementet "Julefest i Kulturhuset Indre By 10.12.22". Pengene tages af puljen til puljeansøgninger.
Til top