Mødedato: 13.04.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Aflysning af offentligt orienteringsmøde om Distortion 2023

Indre By Lokaludvalg skal tage til efterretning, at lokaludvalgets offentlige orienteringsmøde om Distortion 2023 ikke holdes.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at lokaludvalgets offentlige orienteringsmøde om Distortion 2023 ikke holdes.

Problemstilling

Distortion holdes den 31. maj-4. juni 2023 bl.a. på Rådhuspladsen, langs Inderhavnen, på Refshaleøen og på Langebrogade ved Langebro.

Lokaludvalget vedtog i sit møde den 12. januar 2023 at holde et offentligt orienteringsmøde om eventen.

Løsning

Lokaludvalgets forpersonskab, der skulle stå for orienteringsmødet, har vurderet, at mødet har begrænset værdi i forhold til tiden og ressourcerne, der skulle lægges i at arrangere det.

Dertil kommer, at der på mødet ikke vil være mulighed for at påvirke planlægningen og gennemførelsen af eventen, idet rammerne for Distortion 2023 i det store hele vil være de samme som rammerne for Distortion 2022.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 15.000 kr. til det offentlige orienteringsmøde om Distortion 2023.

Christianshavns Lokaludvalg ville bidrage med annoncering af mødet. Sekretariatet har den 29. marts 2023 orienteret Christianshavns Lokaludvalg om beslutningen om at aflyse mødet.

Videre proces

Lokaludvalget vil gennem et netværk med eventarrangører skabe forståelse for problemstillinger i Indre By ved events og søge fælles løsninger på problemstillingerne med eventarrangørerne.

Det forventes, at der i efteråret 2023 holdes et møde mellem lokaludvalget, Teknik- og Miljøforvaltningen og NusNus ApS, hvor Distortion 2023 evalueres og hvor rammerne for Distortion 2024 bliver drøftet.

Beslutning

Lokaludvalget tog til efterretning, at lokaludvalgets offentlige orienteringsmøde om Distortion 2023 ikke holdes.

Til top