Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Problemstilling
Faste arbejdsgrupper
- Byudviklingsgruppen
- Bylivsgruppen
- Puljegruppen
- Miljøgruppen
Andre arbejdsgrupper
- Arbejdsgruppe om bevarende lokalplaner
- Arbejdsgruppe om udvikling af Kulturhuset Indre By
- Arbejdsgruppe vedr. Palads Teatret
- Arbejdsgruppe om kvarterplaner for Grønnegade-kvarteret og Adelgade-kvarteret
- Implementeringsgruppen.
Kontaktgrupper
- Kultur
- Idræt, sundhed og ældre
- Turisme
- Socialområdet
- Erhverv
- Børn og unge
- Integration
Lokaludvalgets kvartersansvarlige
- Middelalderbyen
- Metropolzonen
- Nansensgade-kvarteret
- Øster Farimagsgade-kvarteret
- Østerport
- Frederiksstaden og Nyboder
- Gammelholm og Nyhavn
Lokaludvalgets repræsentation i andre fora
- By & Havns følgegruppe vedr. Lynetteholm
- By & Havns forum for lokaludvalg
- Teknik- og Miljøforvaltningens følgegruppe vedr. Masterplan Åboulevard
- Teknik- og Miljøforvaltningens følgegruppe vedr. mindre trafik i Middelalderbyen
- Repræsentation i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
- Miljøpunkt Indre By & Christianshavns referencegruppe vedr. affaldssortering
- Kultur- og Fritidsforvaltningens følgegruppe vedr. vandkulturhus på Papirøen
- Kultur- og Fritidsforvaltningens følgegruppe vedr. Kulturhuset Indre By
- Godsnetværket under Teknik- og Miljøforvaltningen
- Følgegruppen vedr. Refshaleøen
- Biking Copenhagen Workshop
- Stormflodssikringsgruppen i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg
- Samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, København, m.fl. om havneudvikling.
Løsning
Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mv. arbejder som aftalt i lokaludvalget.
Beslutning
Byudviklingsgruppen
Sally Mountfield orienterede om Byudviklingsgruppens møde i februar, hvor følgende emner blev taget op:
- Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsregionen:
Der blev samlet op på forslag i analysen, som arbejdsgruppen kan følge op på. Arbejdsgruppen kom ind på forhold for cykler og den generelle afvikling af trafik i Indre By, bl.a. med forslag om, at man kun må køre 30 km/t i på gader i Indre By. - Opfølgning på lokaludvalgets forslag til projekter til den nationale cykelpulje:
Arbejdsgruppen samlede op på det svar, som vi havde fået fra forvaltningen efter vores forslag til puljen i januar. Der vil blive skrevet et oplæg, om hvordan arbejdsgruppen arbejder videre med emnet. - Arbejdsgruppen drøftede turistbusser ved Thorvaldsens Museum.
- Indretning af pladser:
Arbejdsgruppen kom med forslag til ældrevenlige byrum i Indre By, til et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen. Disse vil indgå i et høringssvar i lokaludvalget.
Arbejdsgruppen drøftede muligheden for om et forslag om en svømmehal på Israels Plads fra 1981 kunne realiseres. Dette var et forslag fra en borger under åben spørgetid i lokaludvalget.
Sally Mountfield oplyste, at næste møde i arbejdsgruppen holdes den 26. marts kl. 17, hvor sekretariatet orienterer om valg til lokaludvalg. Alle er velkomne.
Stormflodssikringsgruppen i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg
Kjeld A. Larsen orienterede om et møde med Christianshavns Lokaludvalgs stormflodssikringsgruppe. Han oplyste, at Christianshavns Lokaludvalg vil holde et borgermøde den 16. juni 2025 om handlemuligheder i forhold til stormflod. Han vil til Indre By Lokaludvalgs møde den 10. april 2025 foreslå, at Indre By Lokaludvalg er medarrangør og betaler en del af udgiften, fx. 15.000 kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningens følgegruppe vedr. Kulturhuset Indre By
Bent Lohmann oplyste, at han har aftalt et møde den 27. marts 2025 mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og følgegruppen om Kulturhuset Indre By. (Mødet blev efterfølgende aflyst).
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
Marietta Bonnet oplyste, at den 6. marts 2025 traf Borgerrepræsentationen beslutning om finansiering og tidsplan for udrulning af sorteringspunkter. Det fremgik af indstillingen, at Indre By er den bydel med størst behov for supplerende sorteringsmuligheder, fordi der er mindre plads i gårdene, hvilket betyder, at det er svært at få plads til den nødvendige kapacitet, der gør det muligt for beboerne at sortere affald i de lovpligtige 10 fraktioner.
Marietta Bonnet oplyste, at den 6. marts 2025 pålagde Borgerrepræsentationen overborgmesteren, kultur- og fritidsborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren at gå i dialog med By & Havn og Staten om at skabe en fossilfri havn i Inderhavnen og de kanaler, der er forbundet med Inderhavnen. Borgerrepræsentationen pålagde desuden Teknik-og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at afdække, hvad der teknisk skal til, for at havne- og kanalrundfartsbådene kan overgå til fossilfri drift.
Nyboder
Niels Kongshaug oplyste, at tovholderne, der står for borgermøder om Nyboder, planlægger at holde et borgermøde før sommerferien og et borgermøde efter sommerferien. De vil blive holdt i Jerusalemkirken.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.