B-sag: Klassisk kontra moderne
Tidligere beslutninger
Sagen var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 12. december 2024 og 16. januar 2025, men blev ikke behandlet.
Indstillingen er ændret.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter arkitekturpolitik med borgerne i lokaludvalgets bydelsmøde den 23. april 2025, som holdes med henblik på at følge op på og evaluere Indre By Bydelsplan.
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at der hermed er fulgt op på medlemsforslaget fra Niels Kongshaug, som ses nedenfor.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Niels Kongshaug:
"Hele kvarteret omkring Adelgade, Dronningegården og alle P-husene osv med mod Gothersgade er forfærdeligt at gå igennem for mig, og jeg gør det stort set hver dag. Hvordan er der givet disse tilladelser til disse huse? Først kom Dronningegården, og så skulle de andre ligne dem. Hvis det er derfor, at tilladelserne er givet, hvorfor gælder det modsatte så ikke , altså at nye huse skal ligne de klassiske?
Jeg mener, at LU skal have redskaber, så vi kan forhindre, eller være med til at forhindre, den type byggerier i fortsat at blive bygget i vores område. Vi ved jo allerede, at alle bedst kan lide de gamle byer, men alligevel bygges der nyt, så vi skal blive bedre til at argumentere mod den påstand, at arkitekter er kunstnere, der skal have lov til udtrykke sig som de vil, og bygherrer skal kunne blive bedre til at argumentere mod fortsatte moderne huse.
Dette redskab indeholder f.eks. at over 90% af de adspurgte ca 90.000 i Norge mener det. Så lad os spørge vores mailingliste, hvad de synes, gode spørgsmål, hvor konklusionen kan blive klar. Hvis det bliver lige så tydeligt som både i Norge og andre undersøgelser.
Hvorfor skulle vi ikke spørge vores mailingliste?
Jeg vil gerne være med til at stille disse spørgsmål. Jep er oplagt til at være, spørgsmålene fra Norge kan inspirere.
Lad os tage en kort debat, et input pr. person, og så for min skyld gerne en afstemning om, hvorvidt vi skal spørge borgerne i vores område."
Løsning
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget drøfter arkitekturpolitik med borgerne i lokaludvalgets bydelsmøde den 23. april 2025, som holdes med henblik på at følge op på og evaluere Indre By Bydelsplan. Ovenstående bemærkninger fra Niels Kongshaug om arkitekturen i Indre By kan indgå i drøftelsen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget drøfter arkitekturpolitik med borgerne i lokaludvalgets bydelsmøde den 23. april 2025, som holdes med henblik på at følge op på og evaluere Indre By Bydelsplan.
- Lokaludvalget godkendte, at der hermed er fulgt op på medlemsforslaget fra Niels Kongshaug, som ses ovenfor.