Mødedato: 13.03.2025, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Borgerdialog om Rosenborggade som bylivsgade

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg holder et debatvognsarrangement i Rosenborggade om et forslag om at omdanne Rosenborggade til en bylivsgade. Se forslaget i bilaget.
  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 15.000 kr. til debatvognsarrangmentet. pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
  3. at lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter melder sig som tovholdere på arrangementet til forpersonskabet eller sekretariatet senest den 17. marts 2025.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om at kvalificere og evt. anbefale projektidéen  vedr. Rosenborggade, som ses i bilaget.

Ideen om Rosenborggade som bylivsgade var i høring i lokaludvalget i forbindelse med Bylivsgadepuljens idérunde to. I indeværende idérunde tre er der nye rammer for projektidéernes gennemførsel i forhold til idérunde to. F.eks. kan der nu nedlæggelse gennemsnitligt syv parkeringspladser fra tidligere gennemsnitligt én parkeringsplads.

Der er svarfrist den 25. april 2025.

Lokaludvalgets første høringssvar om Rosenborggade som bylivsgade ses i bilaget.

Løsning

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget holder et debatvognsarrangement i Rosenborggade om forslaget om at omdanne Rosenborggade til en bylivsgade. Det kan holdes i samarbejde med gruppen, som har foreslået ideen. I udgangspunktet deltager teknik- og Miljøforvaltningen gerne i arrangementet.

Lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter skal sammen med sekretariatet planlægge og afholde arrangementet. Dem, som vil være med til det, kan melde sig til forperonskabet eller sekretariatet før, under eller efter lokaludvalgsmødet den 13. marts 2025. 

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 15.000 kr. til debatvognsarrangementet. Der vil være udgifter til transport af debatvognen og til forplejning.

Videre proces

Arrangementet holdes ultimo marts.

Lokaludvalget skal vedtage sit høringssvar i mødet den 10. april 2025.

Beslutning

Sagen blev ikke behandlet.
Til top